Af Ritzau - 09/05-17 08:52

Amerikanerne smider hår i Pandoras successuppeAmerikanerne smider hår i Pandoras successuppe

Der er mange succeshistorier for Pandora i første kvartal. Men et trængt marked i USA er en stort streg.

storybild

Det amerikanske salg svigter for Pandora og sætter sig spor i regnskabet for første kvartal. (Arkivfoto) (Billede: Free/Genrebillede)

De amerikanske forbrugere er ikke, hvad de har været for Pandora. Og det kan tydeligt ses i regnskabet for årets tre første måneder.

USA er verdens største økonomi og et af Pandoras største markeder. Derfor kaster en nedgang på markedet en skygge over fremgang steder som Kina.

- Pandoras forretning i USA er fortsat påvirket af et svært detailmiljø, som skyldes en fortsat nedgang i antallet af besøgende i amerikanske indkøbscentre.

- Denne udvikling kunne ses i en nedgang på 3 procent i det direkte sammenlignelige salg i Pandora-ejede konceptbutikker, skriver selskabet i regnskabet.

Samlet solgte Pandora smykker for 5,2 milliarder kroner i årets tre første måneder. Det er en vækst på otte procent.

Salget i Nord- og Sydamerika faldt dog med fem procent til 1,7 milliarder kroner, trukket ned af et fald i salget i USA på syv procent.

- Det amerikanske marked er udfordrende lige nu, selv når man korrigerer for engangsposter.

- Det ligner, at markedet er bremset op. Det vil være noget, investorerne vil fokusere på, siger Pandora-analytiker hos Sydbank, Søren Løntoft Hansen.

USA er ikke det eneste sted, væksten er dæmpet af. Også i Storbritannien og Tyskland går det kun sløvt frem.

- På positivsiden er der solid vækst i mange af de markeder, der skal kompensere for faldet i væksten i de modne markeder, siger Søren Løntoft Hansen.

- Der er lande som Italien, Frankrig og Kina, siger Søren Løntoft Hansen.

Salget i Italien steg med 23 procent i første kvartal, salget i Frankrig steg med 15 procent, og det kinesiske salg bragede op med 125 procent.

Omsætningen i Asien og Stillehavsområdet, der også tæller Australien, steg med 44 procent i første kvartal til 1,3 milliarder kroner.

- Det er positivt, men der er ingen tvivl om, at udviklingen i USA er et stort hår i suppen, siger Søren Løntoft Hansen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx