09/10-17 09:52; Opdateret: 09/10-17 10:11

Hoteller og vandrerhjem havde travl højsæson trods regnvejrHoteller og vandrerhjem havde travl højsæson trods regnvejr

Månederne juni-august 2017 var sammenlagt den bedste højsæson siden juni-august 2006.

storybild

Hoteller og vandrerhjem havde fremgang i højsæsonen 2017. Scanpix/Henning Bagger/arkiv

København. Selv om sommeren i Danmark var kold og våd, var der alligevel mange feriegæster, der valgte at bruge ferien på danske hoteller og vandrerhjem.

Der blev overnattet mere end 15,6 millioner gange på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og i lystbådehavne i højsæsonen juni, juli og august 2017.

Det er en stigning på 34.700 overnatninger i forhold til 2016. Dermed blev højsæsonen 2017 den bedste i 11 år, oplyser Danmarks Statistik.

- Set over en længere årrække var månederne juni-august 2017 sammenlagt den bedste højsæson siden juni-august 2006 i faktiske tal, skriver Danmarks Statistik.

Fremgangen var på to procent, når højsæsonen i år sammenlignes med 2015.

Det samlede tal for 2017 dækker dog over, at hoteller og vandrerhjem havde fremgang på henholdsvis fire og tre procent. Overnatninger på campingpladser, feriecentre og lystbådehavne gik derimod tilbage med henholdsvis en, to og to procent.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) var det en ekstraordinært kold og våd sommer i 2017.

Antallet af solskinstimer i juni, juli og august var på 565. Det tal har ikke været lavere siden 2000, hvor der var 540 solskinstimer.

Ifølge DMI faldt der i omegnen af 268 millimeter regn i juni, juli og august. Det gør sommeren til den 11. vådeste, siden DMI begyndte at måle i 1874.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx