Af - 14/12-16 16:09

Voldsomt mange unge får smerter på jobbetVoldsomt mange unge får smerter på jobbet

Næsten seks ud af 10 unge tømrere, rengøringsassistenter og andre unge med fysiske job døjer med smerter, som påvirker deres arbejdsindsats.

storybild

Næsten seks ud af de 18-35-årige i fysiske job som for eksempel tømrer har de seneste fire uger haft smerter, som har vanskeliggjort deres arbejde. (Billede: Scanpix/arkiv)

Tunge og skæve løft, dårlige arbejdsstillinger og gentagende bevægelser. Unge murere, tømrere, frisører, rengøringsassistenter og andre unge med fysiske job døjer med smerter på jobbet.

Næsten seks ud af 18-35 årige i den type job har de seneset fire haft smerter, som har vanskeliggjort deres arbejde, og 37 procent – svarende til godt og vel hver tredje ung med et fysisk job – har i samme periode oplevet, at de var mindre effektive på jobbet og/eller nåede mindre i fritiden på grund af deres fysiske helbred. Det viser en undersøgelse fra PensionDanmark.

Flere tusind elever samles i protest mod nedskæringer
Flere tusind elever samles i protest mod nedskæringer

- Det er bekymrende, at så stor en andel af de unge tilsyneladende døjer med smerter – og ikke mindst med udsigten til stigende tilbagetrækningsalder. Derfor er det vigtigt, at de er opmærksomme på, hvordan de bedst muligt passer på deres krop, så de kan få et godt og langt arbejdsliv og undgå nedslidning, siger Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, med henvisning til, at unge kan se frem til at en pensionsalder på omkring 70 år.

Er du interesseret i job, privatøkonomi, forbrug og iværksætteri, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her

Formand for Danske Erhvervsskoleelever Helene Glundholdt efterlyser mere fokus på problemet i uddannelserne:

- Vi skal være på arbejdsmarkedet i mange år, så der er brug for, at ergonomi og risikoen for skader og nedslidning bliver inkorporeret mere i uddannelserne, siger hun og tilføjer, at hun vil tage rejse sagen over for erhvervsskolelederne.

Slagtere holder ikke til højere pensionsalder
Slagtere holder ikke til højere pensionsalder

Det er helt afgørende, at der er et vedvarende fokus på at forbedre arbejdsmiljøet, hvis unge skal kunne holde til fysiske job langt op i alderen, siger Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus ved Aalborg Universitet.

- Men heldigvis betyder de teknologiske fremskridt, at arbejdet lettes. Når de unge bliver 50-60 år, vil de ikke være lige så nedslidte, som deres i dag 50-60-årige kolleger.

Den 24-årige tømrerlærling Stefan Petersen, som arbejder i et tømrerfirma i Taulov lidt uden for Fredericia, er en af de mangeb unge, der har oplevet smerter i forbindelse med sit arbejde.

Stefan Petersen (forrest i billedet) forsøger at passe på sig selv, så han kan få et langt arbejdsliv uden smerter. Foto: PensionDanmark

Han døjede i den første læretid med smerter i ryggen som følge af ensidigt og foroverbøjet arbejde med skæve løft i forbindelse med et stort tagarbejde på en boligblok.

- Jeg havde smerter i ryggen om morgenen. Jeg talte med de kontoransatte i firmaet om det, og de fortalte, at vi havde en sundhedsordning. Der igennem kom jeg til en fysioterapeut, som gav mig nogle styrke- og strækøvelse til ryggen, og det hjalp, siger han.

K støtter regeringsforslag om at forhøje pensionsalder
K støtter regeringsforslag om at forhøje pensionsalder

Når han i dag oplever begyndende ømhed i ryggen, tager han fat på øvelserne igen, og så er han blevet mere opmærksom på, hvordan han udfører sit arbejde.

- Der er stadig mange af den gamle skole på byggepladserne. Men hvis en svend beder mig om lige at hive en 60 kilo tung trillebør fyldt med materialer og værktøj op med hejseværket, siger jeg nej i dag.

Danskerne siger rungende nej til højere pensionsalder
Danskerne siger rungende nej til højere pensionsalder

Trods opmærksomen på at løfte korrekt og undgå ensidigt arbejde, har Stefan Petersen svært ved at se sig selv lægge tagsten, når han er omkring 70 år.

- Jeg har kolleger på 50-60 år, som allerede er nedslidt, men de har måske heller ikke været så gode til at passe på sig selv. Så jeg håber, at jeg – fordi jeg har lært at sige fra – kan holde til det her et godt stykke op i årene.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx