Af Niels Thimmer - 07/01-14 06:33; Opdateret: 07/01-14 06:47

Der var gang i boligmarkedet i 2013Der var gang i boligmarkedet i 2013

2013 blev et godt år for boligejerne. Det blev nemmere at få solgt sin bolig, og priserne steg, viser nye tal.

storybild

Ejendomsmægler Christian Ewertsen, Nybolig Valby, pakker til-salg-skiltet sammen efter at en bolig er blevet solgt. (Billede: Klaus Holsting)

Der er gode nyheder til de boligejere, som overvejer at sælge villaen eller lejligheden, men frygter ikke at kunne lokke købere til.

I 2013 steg priserne på både huse og lejligheder, og samtidig faldt salgstiderne. Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks.

Røverkøb: 16 huse solgt for 1 krone stykket!
Røverkøb: 16 huse solgt for 1 krone stykket!

- For halvandet til to år siden ramte boligpriserne bunden, men derfra er det vendt. Især lejlighederne har oplevet en markant prisstigning i 2013, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk, der er Danmarks mest besøgte boligsite.

På landsplan steg prisen på ejerlejligheder med 9,2 procent i snit.

Tror du, du kan få huset billigt? Glem det
Tror du, du kan få huset billigt? Glem det

Men selvom husene ikke har holdt samme tempo, har tendensen alligevel været positiv, påpeger Birgit Daetz. Det er trods alt blevet til en prisstigning på 1,3 procent på landsplan.

Sol og vind er dog ikke ligeligt fordelt i de forskellige regioner. Region Hovedstaden står ubetinget for de største prisstigninger med henholdsvis 4,4 procent for huse og 10,7 procent for ejerlejligheder.

Mange har svært ved at klare terminen på huset
Mange har svært ved at klare terminen på huset

Region Syddanmark må i den anden ende af skalaen leve med et prisfald på huse på knap tre procent.

På landsplan faldt salgstiden for villaer og rækkehuse sidste år med 4,4 procent, mens der blev skåret hele 14 procent af salgstiden for ejerlejligheder.

Whisky-bæltet vippet af pinden
Whisky-bæltet vippet af pinden

Det betyder, at den gennemsnitlige salgstid for lejligheder nu er nede på 127 i hele landet, og den gennemsnitlige salgstid for villaer ligger på 215 dage.

Men det er ikke bare blevet nemmere at sælge sit hus eller lejlighed. Også sommerhusene bliver solgt på kortere tid.

- Det er en distinkt udvikling, da det gælder alle boligtyper stort set i alle landsdele. Det er især positivt, at Region Sjælland og Syddanmark, der ellers har hængt lidt i bremsen på boligmarkedet, har haft faldende salgstider også, siger Birgit Daetz.

Eksperter afblæser boligboble
Eksperter afblæser boligboble

Boligsidens Markedsindeks er en årlig opgørelse over prisudvikling, salgstid, udbud og nedslag på boligmarkedet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx