15/12-17 15:57

KL overrasket over afbrudte forhandlinger: Vi er lige startetKL overrasket over afbrudte forhandlinger: Vi er lige startet

Kommunernes forhandler mener det er alt for tidligt, at fagforeningerne har hvæsset knivene i forhandlinger.

storybild

Konflikten i 2013 har sat sine spor i forholdet mellem KL og lærerne. Scanpix/Keld Navntoft

København. En samlet gruppe fagforeninger har fredag meddelt, at de ikke vil møde til overenskomstforhandlinger med staten og kommunerne i januar, da der ikke er sket nok i forhandlingerne om lærernes arbejdstid.

Fagforeningerne har inden forhandlingerne afgivet en musketéred om, at en aftale om lærernes arbejdstid er en forudsætning for, at en samlet overenskomst kan indgås.

Formand for Kommunernes Landsforenings, KL's Løn- og Personaleudvalg og chefforhandler Michael Ziegler er uforstående over for udmeldingen.

- Jeg er meget uforstående over for, hvad jeg oplever som en meget pludselig beslutning. Vi er, som fagforeningerne har ønsket, startet meget tidligt med de her forhandlinger.

- Vi havde første møde i mandag i sidste uge, hvor de præsenterede deres krav.

- Vi er kun lige startet, så hvordan der kan være manglende fremskridt, det forstår jeg ikke, siger Michael Ziegler.

Lærernes arbejdstid blev bestemt ved lov i 2013 efter et konfliktfuldt forløb. Lærerne blev "lockoutet" af KL, og regeringen greb ind.

Det er manges opfattelse, at hele forløbet var aftalt politisk, og at den daværende regering med Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen dermed brød med den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter og ikke regeringen regulerer arbejdsmarkedet.

Michael Ziegler medgiver, at forløbet, hvor han blev meget kritiseret af lærerne, har sat sig spor.

- Der er ikke ondt blod på noget personligt plan. Det oplever jeg ikke.

- Men det er klart, at forløbet i 2013 har trukket nogle spor. Det kunne vi også mærke, da vi skulle lave nye overenskomster i 2015, siger Michael Ziegler.

Med fagforeningernes beslutning er Michael Ziegler og KL nu henvist til at afvente situationen.

- Vi kan jo ikke tvinge folk til at komme til forhandlinger. Vi stiller selvfølgeligt stadig op.

- Men vi vil da appellere til, at man kommer til de møder, man har aftalt med os. Der er mange vigtige temaer, vi skal drøfte, afslutter han.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk sports-komet scorer vild...
bt.dk
Kendt dansk burgerkæde lukker
bt.dk
Kongehuset deler brev fra dronning...
bt.dk
Vred mand tiggede på gaden: Da...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx