03/09-13 20:08

Kryptisk invitation kan være ny iPhoneKryptisk invitation kan være ny iPhone

IT-selskabet Apple inviterer medier til en såkaldt "event". Det kan være en ny iPhone, som skal præsenteres.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det amerikanske IT-selskab Apple er klar med et nyt produkt til de mange Apple-fans verden over.

Eller det gætter IT-analytikere og forskellige medier i hvert fald på.

For Apple har tirsdag udsendt officielle invitationer til at komme til en bid morgenmad og se en præsentation på Apples hovedkvarter i Cupertino i Californien.

Invitationen til medierne gælder tirsdag den 10. september.

- Det bør kaste lys over alles dag, står der kryptisk på invitationen fra Apple, der i praksis har gjort det til en del af sit forretningsgrundlag at skabe mystik omkring sine nye produkter inden lanceringen.

LÆS OGSÅ: 10 af de værste teknologiske forudsigelser

Rygtemøllen kører
Ofte er der dukket fotos op på sociale medier eller andre steder på internettet af noget, der kan ligne et Apple-produkt, der sjovt nok er glemt på en café af en Apple-medarbejder.

Og så kører rygtemøllen, og interessen stiger.

Nu gælder det så - måske - præsentationen af en ny iPhone, og er det måske ikke sådan, at denne den seneste af de populære mobiltelefoner vil komme i mange forskellige farver?

Apple skriver ikke noget om, hvad selskabet agter at vise frem den 10. september.

Men nyhedsbureauet Reuters skriver, at det i juni fik at vide af kilder i produktions- og forsyningsleddene, at Apple i år vil sende to nye telefoner på markedet.

LÆS OGSÅ: Apple sætter turbo på iPhone 5S

Mange farver

Den ene skal være iPhone 5S med ny teknologi og også en billigere version af iPhone.

Og så har Apple, ifølge kilder, forlydender og rygter i branchen, planer om at fremstille den nye iPhone i fem eller seks forskellige farver.

Det bliver nok den billige udgave, der kommer i de forskellige farver, så den ikke ligner dyre modeller, som i hvert fald indtil nu kun er lavet i sort eller hvid.

Siger kilderne i hvert fald til Reuters.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx