Af Ritzau - 19/04-17 07:45

Historisk internetgigant takker af med overskudHistorisk internetgigant takker af med overskud

Yahoo, der nærmer sig enden på livet, kunne levere et lidt større resultat end ventet i første kvartal.

storybild

Yahoo gør klar til at lade sig overtage af Verizon. (arkivfoto) (Billede: Free/Yahoo)

I internettets unge dage, før Google blev altdominerende, var Yahoo stedet at gå hen, hvis man skulle finde ting på nettet, tilbringe sine timer i chatfora eller have en hurtig mail.

Inden for få måneder må den gamle gigant dog opgive ævred og lade sig opsluge.

I sit sidste regnskab, inden Yahoo officielt bliver opslugt af telegiganten Verizon, klarede selskabet sig bedre end ventet.

Det fremgår af koncernregnskabet, der blev offentliggjort efter børstid tirsdag.

Yahoo kunne i første kvartal notere et overskud per aktie på 0,18 dollar, hvor analytikernes forventning lød på et resultat på 0,14 dollar per aktie, ifølge Bloomberg News' prognose-gennemsnit.

Omsætningen løb op i 834 millioner dollar mod en ventet omsætning på 814 milloner dollar.

Koncernen venter, at Verizons overtagelse bliver gennemført i juni.

Salget, der kommer efter administrerende direktør Marissa Mayer's tumultagtige tid i spidsen for selskabet, blev truet af to massive hackerangreb.

Angrebene eksponerede mere end en milliard brugerkontis data. De har tvunget virksomheden til at reducere salgsprisen med omkring 350 millioner dollar til omkring 4,5 milliarder dollar.

Yahoo har dog skrantet længe, og trafikken på selskabets sider har været for nedadgående. Derfor kan 4,5 milliarder også virke som en lav pris, da Yahoo i sine velmagtsdage var over 100 milliarder dollar værd på børsen.

Og at Microsoft tilbød at købe Yahoo for 45 milliarder dollar i 2008 for at kunne matche Googles services på nettet.

I 1998 var Yahoo den mest brugte startside på internettet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx