Af - 12/08-14 18:09

Købte en ny iPhone: Fik en ‘renoveret’ modelKøbte en ny iPhone: Fik en ‘renoveret’ model

Hvis din mobil går i stykker, må butikken ikke give dig en erstatningstelefon, som har brugte dele, fastslår Forbrugerklagenævnet.

storybild

Sælgeren må ikke spise forbrugeren af med en mobiltelefon, der indeholder brugte dele, når det ikke er muligt at reparere den gamle telefon, fastslår Forbrugerklagenævnet. (Billede: polfoto)

En ny principiel afgørelse fra Forbrugerklagenævnet giver danske forbrugere mere klarhed over, hvilke rettigheder de har, når deres mobil går i stykker.

En kunde havde købt en fabriksny iPhone hos en dansk forhandler, men efterfølgende var der problemer med både lydløs- og home-knappen.

Erstatnings-fælde kan ramme rabatjægere
Erstatnings-fælde kan ramme rabatjægere

Derfor klagede han til butikken, som tilbød ham en såkaldt ’remanufactured’ mobil.

Udtrykket dækker over en telefon, der typisk har helt nye ydre dele, men kan indeholde indre brugte dele. Det kan for eksempel være kameraet, højtaleren eller vibratoren.

Det nægtede forbrugeren at tage imod.

Klag og spar tusindvis af kroner
Klag og spar tusindvis af kroner

Han krævede at få en helt ny mobiltelefon eller sin tidligere mobiltelefon repareret og udleveret på ny, men det afviste sælgeren.

Sagen endte i Forbrugerklagenævnet, som nu har givet forbrugeren medhold i, at han ikke var forpligtet til at tage imod telefonen med brugte dele, fordi hans egen var købt som ny.

- Det er ikke korrekt omlevering at tilbyde forbrugeren en mobiltelefon med brugte dele, hvis forbrugerens egen telefon er købt som helt ny. I den situation skal forbrugeren have tilbudt en helt ny mobiltelefon, når der sker omlevering, siger chefkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Henrik L. Sedenmark, som tilføjer:

- Får du tilbudt en mobiltelefon, der indeholder brugte dele, kan du nægte at tage imod den. Opdager du først senere, at mobiltelefonen indeholder brugte dele, kan du klage til sælgeren, hvis du er utilfreds.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx