Af Webstud/AS - 20/11-17 18:43; Opdateret: 20/11-17 19:07

Tidligere Superliga-stjerne skifter kurs: Nu har han scoret millioner til sin appTidligere Superliga-stjerne skifter kurs: Nu har han scoret millioner til sin app

storybild

Han er formand for Spillerforeningen, har været den mest scorende i Superligaen, og så har han netop påbegyndt et nyt erhvervseventyr.

Den tidligere AaB-fodboldstjerne Jeppe Curth har i samarbejde med sin bror Mattis startet et firma ved navn Artland, der har som mission at gøre det lettere for samlere at købe kunst og for kunstnere at få deres værker vist.

Artland er en social markedsplads for kunstinteresserede, der blev startet sidste år af brødrene Jeppe og Mattis Curth. Startup-firmaet har allerede 10.000 registrerede brugere og 80 gallerier som samarbejdspartnere - og nu bliver det omtalt i TechCrunch, der er et af verdens mest anerkendte teknologiske nyhedsmedier.

»Artlands vision er at gøre kunst mere tilgængeligt for et bredere publikum. Og at sænke barrieren for at komme ind på markedet,« fortæller direktør Mattis Curth, som mener, at markedet for kunst er for komplekst og reguleret.

»Da jeg spillede professionel fodbold, elskede jeg at stå op og tage til træning. Da jeg skrev mit speciale, kom Artland til verdenen, og da jeg så skulle tage et valg efter karrieren, faldt valget på Artland. Nu elsker jeg at stå op hver morgen og tage på arbejde for Artland,« fortæller den tidligere fodboldspiller, der sluttede karrieren af i Viborg tidligere i år.

Her ses hele teamet bag Artland.

Kunsthandlen foregår ikke længere kun i de prominente auktionshuse og på fashionable gallerier, men også på sociale medier som Instagram. Artland vil fange denne gruppe unge kunstinteresserede og få dem over til deres side.

Et opslag delt af ARTLAND APP (@artlandapp) den

Kunst kommer i mange former. Her et kålhoved fra Artlands Instagram-side, der har knap 30.000 følgere.

Firmaets forretningsmodel er bygget på en abonnementsløsning. Gallerier kan udstille værker virtuelt på Artlands platform og begynder først at betale et månedligt beløb, så snart Artland finder købere til galleriets værker.

»Man kan drage mange paralleller mellem fodbold og iværksætteri. Man skal altid præstere, og når man vinder, giver det et kick, når man kan fejre sejren med holdet. Jeg har altid været i fodbold, men det føltes naturligt at gå efter min passion, nemlig kunst,« fortæller Jeppe Curth til BT og metroxpress.

Prominente kunstsamlere som Jens-Peter Brask og investorer fra Norden har smidt millionbeløb efter projektet, der er nyt herhjemme, men ikke ukendt i udlandet. I USA har firmaet Artsy et lignende koncept - og de er ifølge CrunchBase halvanden milliard kroner værd.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx