Af Bo Poulsen - 07/10-17 21:17

Kæmpekrise hos Jensens Bøfhus: Nu er der pludselig godt nytKæmpekrise hos Jensens Bøfhus: Nu er der pludselig godt nyt

Økonomisk set går det ikke fremragende for restaurantskæden 'Jensens Bøfhus'.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Andreas Beck)

Derfor har Steen Haustrup samt syv andre fynske erhvervsfolk lånt et 'meget stort beløb' til bøfhuset.

Det skriver Fyens.dk.

Haustrup ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvor stort beløbet er.

Han fortæller:

»Det er en forretningshemmelighed. Det er tilstrækkeligt stort, og det væsentlige er, at Jensens Bøfhus' bank er enig i, at det er tilstrækkeligt.«

Årsagen er, at de gerne vil støtte ejer Palle Skov Jensen og bøfhuset, der har sit hovedsæde på Fyn. Det betyder meget for dem, at der er tale om en lokal virksomhed. Udover det mener Steen Haustrup og de syv andre erhvervsfolk helt enkelt, at de kan se et stort potentiale i Jensens Bøfhus.

Det skyldes hovedsageligt en vurdering fra det britiske konsulentfirma Anpro. Steen Haustrup fortæller til jv.dk, at han har gode erfaringer med Anpro.

»Anpro har gennemført seks meget succesfulde projekter her på Fyn. Tre gange i min egen virksomhed Plus Pack, to gange i H.J. Hansen Genvinding og en gang på Riegens. Det har hver gang bevist, at det leverer varen. Folk stoler på dets vurdering, og den er hele fundamentet for vores initiativ,« siger Steen Haustrup.

Han fortæller, at der ifølge Anpros vurdering årligt kan spares et to-cifret millionbeløb hos restaurantkæden. Det kræver dog en omstrukturering. En omstrukturering, hvor det ikke er sikret, at alle restaurantskædens 42 filialer overlever. Det forventes, at der kommer nyt omkring planerne i starten af 2018.

På trods af et årligt besøgstal på fem millioner personer så forventes det, at virksomheden i 2017 og 2018 vil komme ud med et rødt regnskab. Planen er dog, at man i 2019 får sorte tal på bundlinjen. Ifølge det seneste regnskab kom koncernen Jensens Food Group A/S ud af 2016 med et underskud på 31 millioner kroner før skat.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx