25/04-18 07:17; Opdateret: 25/04-18 07:33

Nordea i sløj start på 2018Nordea i sløj start på 2018

De første måneder af 2018 kunne ikke leve op til starten af 2017 for Nordea, hvis forretning er skrumpet.

storybild

Casper von Koskull, Nordeas administrerende direktør, er ikke tilfreds med første kvartal. Scanpix/Jessica Gow

København. Starten af 2018 har ikke været fryd og gammen for Nordea. Over en bred kam er resultaterne gået tilbage i forhold til samme periode sidste år.

I de første tre måneder af 2018 fik Nordea et nettoresultat på 820 millioner euro - 6,1 milliarder kroner - mod 844 millioner euro i samme periode året før.

- I 2016 og 2017 investerede vi massivt i at forbedre vores compliance- og risikostyringsaktiviteter, samtidig med at vi nedbragte bankens risici. Det har påvirket både vores indtægter og omkostninger mærkbart.

- Det har også medført, at vores fokus i højere grad har været på interne forhold. Nu skal vi tilbage til igen at have fuldt fokus på den kundevendte del, skriver Nordeas administrerende direktør, Casper von Koskull, i regnskabet.

Der var da også fald over hele linjen. Indtægterne fra renter faldt 12 procent år til år til 1,1 milliarder euro, og indtægterne fra gebyrer faldt med 11 procent til 770 millioner euro.

Nedskrivninger på udlån faldt til 40 millioner euro på grund af en "nyligt konkursramt virksomhedskunde i Danmark" samt oliekunder.

Dermed kunne et fald i omkostningerne på tre procent ikke redde resultatet fra at dykke.

- Vi forventer som tidligere udmeldt et højere helårsresultat i 2018 end i 2017. Men de lavere underliggende indtægter i første kvartal end forventet har gjort det mere udfordrende at opfylde vores indtægtsforventninger til helåret, skriver Casper von Koskull.

Nordea forventer dog bedring på den længere bane, når fokus igen er totalt på kunderne. Efter en række skandaler har Nordea haft fokus på at mindste risikoen i forretningen.

- Jeg er glad for at kunne sige, at vi nu er igennem de vigtigste dele i arbejdet med at nedbringe bankens risici.

- Reduceringen af bankens eksponering mod Rusland og shipping, olie- og offshoresektoren skrider godt frem, og vores International Private Banking-enhed er ved at blive solgt, skriver Casper von Koskull.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mange har misforstået hot tendens:...
bt.dk
Støjberg-opgør i Venstre: Det havde...
bt.dk
Blomsterhandler om Kronprinsen: Det...
bt.dk
Tjener millioner på danskernes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx