13/12-17 10:44; Opdateret: 13/12-17 11:13

Private virksomheder sender beskæftigelsen mod tidligere rekordPrivate virksomheder sender beskæftigelsen mod tidligere rekord

Der bliver stadigt flere lønmodtagere i Danmark. Tallet nærmere sig nu niveauet fra før finanskrisen.

storybild

Antallet af lønmodtagere stiger stadigt og nærmer sig niveauet fra før krisen. Free/Www.colourbox.com

København. Antallet af personer i Danmark, der har et lønmodtagerjob, stiger. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I tredje kvartal, der dækker over perioden fra juli til og med september, kom der 9600 flere lønmodtagere. Dermed er tallet oppe på 2.702.800 ifølge Danmarks Statistik.

- Stigningen i antallet af lønmodtagere skyldes især flere lønmodtagere i private virksomheder. I denne sektor steg antallet af lønmodtagere således med 9800 personer svarende til 0,6 procent, skriver Danmarks Statistik i sin opgørelse.

Antallet af ansatte i den offentlige forvaltning var stabilt i perioden, mens antallet af ansatte i offentlige virksomheder faldt.

- Siden bunden er beskæftigelsen samlet set steget med 160.500 personer.

- Det har sikret, at beskæftigelsen på landsplan nu nærmer sig det højeste niveau nogensinde – der mangler kun 17.200 job, skriver cheføkonom i Dansk Erhvervs Steen Bocian i en kommentar.

Erhvervsinteresseorganisationer og andre industriaktører har i en længere periode advaret om, at den stigende beskæftigelse er begyndt at give flaskehalse, der kan holde den økonomiske vækst tilbage.

Her maner Nykredit dog til ro.

- Arbejdsstyrken er steget pænt over de seneste år til et rekordhøjt niveau. De allerede gennemførte arbejdsmarkedsreformer vil dertil løfte arbejdsstyrken yderligere over de kommende år.

- Endelig skal man huske på, at produktiviteten er steget mærkbart i særligt de eksportorienterede erhverv over de seneste år, skriver cheføkonom i Nykredit Tore Stramer.

En del af løsningen på mulige flaskehalsproblemer er ifølge Nykredit opkvalificering af arbejdsstyrken og adgang for udenlandsk arbejdskraft.

Danmarks Statistik skriver, at der i tredje kvartal var 13.371 nyligt indvandrede EU-borgere med lønmodtagerjob i Danmark. Det dækker over EU-borgere, der er indvandret inden for det seneste år.

Samlet er der 106.623 EU-borgere med lønmodtagerjob i Danmark, en stigning fra 54.164 i starten af 2010.

Det er dækker over hele gruppen, altså også EU-borgere, der har boet i Danmark det meste af deres liv.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forsker med sønderlemmende kritik af...
bt.dk
Blev kendt som 'Mini Me': Austin...
bt.dk
Gigantisk fiasko: Spillede Premier...
bt.dk
50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx