Af Maria Christine Madsen - 04/12-17 14:43

Aftale ophævet: 90.000 danske mobilkunder får ændret prisen på deres abonnementAftale ophævet: 90.000 danske mobilkunder får ændret prisen på deres abonnement

Det bliver billigere at bruge telefonen på ferien.

storybild

Plenti blev stiftet i september 2015 af Morten Strunge (tv) og Peter Mægbæk. I september 2017 blev Plenti købt af TDC Group. (Billede: Asger Ladefoged)

Hvis du er kunde hos Plenti, slipper du fra i dag for at betale mere for at bruge roaming i EU.

Den danske mobilselskab fik ellers dispensation fra EU's roaming-regler tidligere i år, hvilket gjorde, at selskabet kunne opkræve et tillæg fra sine kunder, hvis de ønskede at blive bruge roaming i EU.

Den dispensation er dog nu trukket tilbage. Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse mandag.

'Energistyrelsen har vurderet, at Plenti på baggrund af væsentlige ændringer i selskabets engrosomkostninger ikke længere opfylder de særlige og ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde en tilladelse til at anvende et roamingtillæg over for selskabets kunder', lyder det i pressemeddelelsen.

Siden den 15. juni i år har teleselskaber som udgangspunkt ikke længere lovligt kunnet opkræve ekstra betaling for roaming i EU, og forbrugerne skal som udgangspunkt betale den samme pris for at bruge mobiltelefonen i de øvrige EU-lande, som de gør derhjemme.

LÆS OGSÅ: Far rasede over sønnens dom for '20 minutters action': Nu tager verdenskendt sag en uventet drejning

Et teleselskab har dog under særlige og ekstraordinære omstændigheder kunnet søge Energistyrelsen om tilladelse til at opkræve et tillæg for at få dækket et eventuelt tab på de roamingtjenester, som selskabets kunder bruger i andre EU-lande.

Energistyrelsen traf den 31. august 2017 afgørelse om at give Plenti tilladelse til at anvende et roamingtillæg overfor selskabets kunder. Den afgørelse blev ifølge Finans truffet på baggrund af, at Plenti på det tidspunkt var et såkaldt MVNO-selskab, der ikke selv ejer et telenetværk, men lejer sig ind på et.

Siden er Plenti dog blevet købt af TDC Group. Det har ført til, at de omkring 90.000 Plenti-kunder flyttede fra '3's net til TDC's.

'Siden den 31. august 2017 er der sket ændringer i de økonomiske forudsætninger, der lå til grund for afgørelsen, herunder TDC Groups køb af ejerandelene i Plenti og senest flytningen af Plentis kunder til TDC's net. Energistyrelsen har derfor vurderet, at de særlige og ekstraordinære økonomiske omstændigheder, der kunne begrunde en tilladelse, vil skulle vurderes igen', lyder det i pressemeddelelsen fra Energistyrelsen.

Plentis dispensation til at opkræve roamingtillæg trækkes tilbage pr. 4. december 2017.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx