Af Niels Pedersen - 02/05-17 16:49

Kiwi tabte discountkrigen: Se om din butik bliver ramtKiwi tabte discountkrigen: Se om din butik bliver ramt

Disse forretninger overlever som Meny eller Spar.

storybild

Arkiv-Kiwi (Billede: Scanpix/Axel Schütt)

Kiwis mange kunder skal snart vænne sig til at handle ind i andre supermarkeder, når discountkæden forsvinder fra det danske marked 1. august. Men en del af dem behøver ikke at lede efter et nyt sted at købe minimælk, skiveskåret rugbrød og kartofler.

Dagrofa, selskabet bag Kiwi, oplyste i fredags, at discountkæden lukker i Danmark. Som MX i fredags kunne fortælle, blev alle de omkring 2.400 Kiwi-medarbejdere indkaldt til et møde af butikschefen i deres lokale supermarked, hvor de fik besked om lukningen - og at 30 af de 103 supermarkeder bliver lavet om til enten Meny eller Spar-butikker.

Lukning af Kiwi-kæden koster 1650 butiksansatte jobbet
Lukning af Kiwi-kæden koster 1650 butiksansatte jobbet

Nu løfter Dagrofa så sløret for, hvilke Kiwi-supermarkeder det drejer sig om.

Disse 22 Kiwi'er bliver til Spar-butikker:

Birkerød, Nørrevang

Ebeltoft, Sdr. Skovvænget

Vissenbjerg (Fyn), Vestergade

Viby J, Grøfthøjparken

Stenløse, Østergade

Aalborg, Nøhr Sørensensvej

Aalborg Øst, Saltumvej

Kolding, Nørre Bjertvej

Grenå, De Lichtenbergsvej

Broby, Stationsvej

Aarhus V, Ryhavevej 28

Thisted, Simons Bakke

Bjerringbro, Brogade

Viborg, Gammel Aalborgvej

Odense, Ærtebjerghaven i Næsby

Nykøbing M, Fruevej

Nykøbing F, Enighedsvej

Lille Skensved, Ejbyvej

Vestbjerg, Blomsterbakken

Haderslev, Lyøvej i Starup

Hørve, Nørregade

Hobro, Forsythiavej

Disse Kiwi+ bliver til Meny-supermarkeder:

Ballerup

Randers

Holbæk

Derudover åbner der fire nye Meny-butikker i 2018:

Frederiksberg, H.C. Ørsteds Vej

København, DR Byen

København, Teglholmen

(Det var i første omgang planlagt, at disse tre butikker skulle have været Kiwi'er, men grundet Kiwis lukning her i Danmark, bliver de i stedet til Meny-supermarkeder)

Det er endnu usikkert, om Kiwi på Carl Jacobsens Vej i Valby bliver lavet om til Meny eller Spar.

Til trods for at lidt over hver fjerde Kiwi overlever, bliver 1.650 af discountkædens ansatte fyret som konsekvens af lukningen her i Danmark. En lukning, som Dagrofas koncernleder Per Thau begræder.

»Beslutningen om at lukke Kiwi-kæden har ikke været nem at træffe. Hele Kiwi-organisationen har gjort et kæmpe stykke arbejde med udviklingen af Kiwi. Men vi må bare erkende, at det ikke er lykkedes for os at få rigtig fodfæste på et discountmarked, som er præget af hård konkurrence,« sagde Per Thau i en pressemeddelelse, da det blev offentliggjort, at Kiwi forlader det danske marked.

Discountkæden, som stammer fra Norge, kom til Danmark med tårnhøje ambitioner i 2008. Men kæden vandt aldrig kampen om de danske forbrugeres gunst, hvilket der ifølge ekspert i detailhandel, Bruno Christensen er flere grunde til. Lukningen af Kiwi betyder, at Dagrofa mister ni procent af sin koncernomsætning.

LÆS OGSÅ: Kæmpe supermarkedskæde lukker i Danmark

LÆS OGSÅ: Discountkrig tager livet af Kiwi-kæden i Danmark

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx