27/12-17 11:44

Butikker behøver ikke tage gaver retur på store byttedagButikker behøver ikke tage gaver retur på store byttedag

Ingen butikker er forpligtet til at bytte, men mange tilbyder det alligevel. Andre regler for nethandel.

storybild

Foruden de mange mennesker, der skal have byttet julegaver, er butikkerne onsdag også fyldt med kunder, der jagter gode udsalgstilbud. Scanpix/Axel Schütt

København. Rigtigt mange danskere vil i disse dage indfinde sig i en eller flere butikker for at bytte en skjorte, der ikke lige passede, eller et par handsker, der skulle have haft en anden farve.

Mange tager formentlig for givet, at butikkerne tager julegaver retur, men reglerne siger noget andet.

Fysiske butikker er nemlig hverken forpligtet til at give penge tilbage eller til at bytte til en anden vare.

De fleste gør det imidlertid alligevel, fortæller Bo Dalsgaard, der er jurist og chefkonsulent hos Dansk Erhverv.

- Bytteservice indgår som konkurrenceparameter ligesom andre former for service.

- Hvis man ikke tilbyder, at julegaven kan byttes, kan det jo være, at forbrugeren går et andet sted hen og handler, hvis man er lidt usikker på, hvordan gaven bliver modtaget, siger han.

De fleste butikker, der tilbyder returret på julegaveindkøb, vil typisk kræve en kvittering eller et byttemærke.

Dansk Erhverv skønner, at der i år vil blive byttet gaver for sammenlagt 350 millioner kroner. Det svarer til fire procent af den samlede julehandel.

For netbutikker er reglerne i øvrigt anderledes. Her er man i hele EU sikret 14 dages fortrydelsesret fra den dag, man har modtaget varen.

Det kan få betydning for de julegaver, der er købt på black friday, som i år faldt 29. november.

- Hvis gaven er blevet leveret 29. november, er fortrydelsesfristen altså udløbet inden juleaften – med mindre netbutikken tilbyder udvidet returret i forbindelse med julen, hvad mange gør, siger Bo Dalsgaard.

Nogle butikskæder, der også sælger varer over nettet, tilbyder at tage varerne retur i en fysisk butik, men her skal man igen tjekke den enkelte kædes forretningsbetingelser.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter stor turneringssejr: Danske...
bt.dk
Dansk ligaklub erklæret konkurs: 'Jeg...
bt.dk
Patrick Nielsen om boksebrag mod...
bt.dk
Se det første billede: Prins William...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx