Af Ritzau - 13/01-17 17:28

Medicinalvirksomheder rejser sig efter Trump-chokMedicinalvirksomheder rejser sig efter Trump-chok

Efter en hård torsdag steg aktiekurserne for de danske medicinalvirksomheder igen fredag.

storybild

Novo Nordisk var en af de medicinalvirksomheder, der fredag genvandt noget af det tabte fra torsdagens dyk. (Billede: Free/Per Fledelius)

Det var en hård torsdag for de danske medicinalvirksomheder og særligt Novo Nordisk. Efter et angreb på medicinindustrien fra den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, faldt aktierne på stribe.

Fredag var det så comeback-tid for branchen, der hentede noget af torsdagens tabte terræn igen.

Både Novo Nordisk-, Genmab- og Lundbeck-aktien steg fredag. Investorerne er ifølge Lars Skovgaard Andersen, der er seniorstrateg i Danske Bank, først ved at vænne sig til Donald Trumps bombastiske retorik.

- I dag har folk kigget ned under støjen og vurderet, at der nok er en årsag til, at der blev sagt, hvad der blev, siger Lars Skovgaard Andersen til Ritzau Finans.

Torsdag bød på fald på lige over tre procent for Genmab- og Lundbeck-aktierne.

Novo Nordisk blev også sagsøgt torsdag for at misinformere investorer i USA. Deres aktie faldt fire procent i værdi under handlen torsdag.

Fredag var der dog anderledes gode nyheder.

Genmab-aktien steg med 2,9 procent og hentede dermed noget af det tabte fra torsdag.

Hos Lundbeck og Novo Nordiske hentede aktierne en del af det tabte fra torsdag med stigninger på henholdsvis 1,5 procent og 2,1 procent.

Ligesom torsdagens fald kunne ses på hele det toneangivende danske C20-indeks, var fredagens stigning med til at trække indekset op.

- Medicinalsektoren er en af de helt store sektorer, vi har, og det skabte store fald på markedet torsdag, at de aktier blev sendt ned, siger Bjarne Breinholt Thomsen, der er chefstrateg hos Nordea, til Ritzau Finans.

- De er kommet igen fredag, og det hjælper på retningen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx