Af - 18/01-17 12:30; Opdateret: 18/01-17 14:33

Populær café-kæde sælger supermarkedssuppe i forklædningPopulær café-kæde sælger supermarkedssuppe i forklædning

Tidligere ansatte bekræfter, at gæsterne betaler 89 kroner for en skål med 'Karolines Køkken'-suppe fra Arla. - Stærkt skuffende, lyder dommen fra kendt madanmelder.

storybild

Det er suppe fra Karolines Køkken, som populær café-kæde severer for sine mange gæster. (Billede: MX)

I Netto koster en halv liter ’Karolines Køkken’- tomatsuppe fra Arla ni kroner. Når suppen serveres for gæsterne i den populære cafékæde Vivaldis 14 caféer i København, Roskilde, Vejle og andre større byer på Sjælland og i Jylland, koster den 89 kroner.

På cafe-kædenes menukort kaldes den ’Dagens suppe’, men flere tidligere medarbejdere på caféerne bekræfter over for metroxpress, at den tomatsuppe - og også café-kædens karrysuppe – som de har serveret for gæsterne, er opvarmet suppe fra Arla.

Liste: Det var danskernes favorit-mad 1. januar
Liste: Det var danskernes favorit-mad 1. januar

Madanmelder på Berlingske Søren Frank forventer mere af en café.

- Det er klart, at hvis jeg går ind på en café og køber ’dagens suppe’ og så senere finder ud af, at den er supermarkedssuppe fra Karolines Køkken, så vil jeg blive stærkt skuffet. Jeg ville ikke gå derind igen. Jeg ville undgå den slags steder for at sige det lige ud, siger han og tilføjer:

- En ting er at sammensætte en ret af forskellige ingredienser, hvoraf nogle er købt færdiglavet, for eksempel mayonnaisen til en burger. Noget andet er, at en helt ret er et supermarkedsprodukt. Det er under niveau for, hvad jeg selv gider spise og under niveau for en god, anbefalelsesværdig café.

Så langt skal du løbe for at forbrænde en Snickers
Så langt skal du løbe for at forbrænde en Snickers

Anders Nikolaisen er kædedirektør i Café-kæden. Han bekræfter, at gæsterne får serveret opvarmet Arla-suppe.

- Nogle gæster kunne have den opfattelse, at ’Dagens suppe’ er tilberedt af cafeens kok ud af friske grøntsager og råvarer?

- Det er ikke tilfældet. Vi har en færdigkøbt suppe, som vi smager til. Det gør vi, fordi vi synes, det er godt produkt og for at kunne servere et ensartet produkt på vores caféer.

Sådan serveres suppen på Café Vivaldi.

- Hvis jeg som gæst spørger personalet, hvad ’dagens suppe’ er, hvad får jeg så at vide?

- Så får du at vide, om det for eksempel er tomatsuppe. Hvis du spørger, om det er en hjemmelavet suppe, vil du få at vide, at det er det ikke.

- Synes du, at 89 kroner er en fair pris for et industriprodukt, som koster ni kroner i supermarkedet, og som må værre væsentligt billige engros?

- Vi har en større proces, før vi kan servere det her. Vi skal blandt andet afholde udgifter til husleje, varme og vand, lys, rengøring og lønomkostninger. Der er produkter, hvor råvarerne udgør en større del af prisen end andre.

Danske iværksættere samler folk om bæredygtige fødevarer
Danske iværksættere samler folk om bæredygtige fødevarer

Café Vivaldi-kæden havde i det seneste årsregnskab et overskud på knap ni millioner kroner efter skat.

Har du kendskab til lignende eksempler som medarbejder eller gæst på danske caféer eller restauranter, hører vi meget gerne fra dig. Send en mail til:

Journalist Christian Hansen på: chansen@mx.dk

og/eller

Journalist Thomas Ambrosius: ta@mx.dk

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx