18/09-13 10:16; Opdateret: 18/09-13 10:28

17 personer skyld i tab på 16 milliarder kroner17 personer skyld i tab på 16 milliarder kroner

Bankerne har måttet vinke farvel til knap 16 milliarder kroner under finanskrisen på grund af 17 personer.

storybild

Få personer er skyld i den finansielle nedtur i Danmark, der tog fart fra 2008. Et ekspertudvalg fremlægger i dag en rapport om finanskrisen i Danmark. Roskilde bank havde - sammen med Amagerbanken - en andel på over 20 proent af udlån til de 17 personer. (Billede: Polfoto)

En meget begrænset gruppe mennesker på 17 personer er skyld i tab på knap 16 milliarder kroner under finanskrisen igennem involvering i 1700 forskellige selskaber.

Det er bankerne, som har tabt pengene i årene 2008 til 2011, fordi de 17 personer ikke har kunnet betale lån til ejendomme tilbage, vurderer ekspertudvalget om finanskrisens årsager, der har professor ved CBS Jesper Rangvid i spidsen.

De 17 personer er blevet bevilget "en ganske betydelig andel af de samlede udlån" i de pengeinstitutter, som siden er overtaget af statens skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet.

LÆS OGSÅ: Finanskrise koster Danmark 400 milliarder kroner

- Der har været tale om store engagementer, der efterfølgende har medført forholdsvis store nedskrivninger, særligt indenfor fast ejendom og ejendomsudvikling, skriver udvalget i rapporten.

De 17 personer havde tilsammen lånt over 21 milliarder kroner i bankerne ved udgangen af 2007, før krisen satte ind.

- Det svarede til, at institutterne i gennemsnit havde ydet 14,1 procent af deres samlede udlån til disse kunder, skriver udvalget.

Hver af enkeltpersonerne havde derfor personligt, eller gennem forskellige selskaber, i gennemsnit lånt mere end en milliard kroner på tværs af de pengeinstitutter, som er overtaget af Finansiel Stabilitet.

Dertil kommer de lån, som personkredsen måtte have haft i andre pengeinstitutter.

Roskilde Bank og Amagerbanken havde begge en andel på over 20 procent af udlån til de 17 personer, hvilket "øgede institutternes sårbarhed overfor enkelte kunder".

LÆS OGSÅ: Finanskrise koster Danmark 400 milliarder

LÆS OGSÅ: Finanstilsyn og Nationalbank får finanskrise-kritik

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx