10/10-17 07:51; Opdateret: 10/10-17 08:24

Trecifret millionbesparelse hiver Tryg-regnskab opadTrecifret millionbesparelse hiver Tryg-regnskab opad

Tryg kunne ikke helt leve op til tredje kvartal i sidste år, men kommer alligevel med bedre tal end ventet.

storybild

København. Det lykkedes ikke helt for forsikringsselskabet Tryg at opnå samme økonomiske resultater i tredje kvartal af 2017 som samme periode sidste år.

Alligevel har selskabet leveret bedre tal end ventet takket være skarpt fokus på omkostningerne. Effektiviseringer gav således en nettobesparelse på 103 millioner kroner.

Til gengæld opnåede selskabet ikke det samme investeringsafkast som sidste år.

Resultatet før skat blev 860 millioner kroner mod 923 millioner kroner sidste år.

Det var dog bedre end ventet af analytikerne, der ifølge Ritzau Estimates regnede med et resultat på 826 millioner kroner.

Koncernchef Morten Hübbe glæder sig samtidig over, at der også er vækst i præmieindtægten.

- Vi ser fortsat en positiv præmievækst for hele koncernen, der igen primært er båret af den danske privatforretning, siger han i en kommentar til regnskabet.

Her nævner han også, at selskabet har arbejdet på at forbedre kundeoplevelsen ved at udvide åbningstiderne, indføre onlinemøder og sikre hurtigere skadebehandling ved at automatisere en række skadeprocesser.

Forventningerne til regnskabsåret som helhed er uændrede. Præmieudbetalingen fastholdes i tredje kvartal til at være 1,60 kroner per aktie.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx