Af Ritzau - 12/03-17 11:08; Opdateret: 12/03-17 12:10

Danskerne fortsætter med at strømme ind på Skats hjemmesideDanskerne fortsætter med at strømme ind på Skats hjemmeside

Årsopgørelsen lægger hvert år et pres på Skats hjemmeside. Men søndag er ventetiden i bund, oplyser Skat.

storybild

Den seneste optælling fra Skat viser, at flere end 1,8 millioner har tjekket deres årsopgørelse for 2016, siden det blev muligt fredag. (Billede: Colourbox)

Danskerne bliver ved med at strømme ind for at tjekke deres årsopgørelse for 2016.

Den seneste optælling fra Skat viser, at flere end 1,8 millioner er logget ind hjemmesiden, siden det blev muligt fredag for de 4,6 millioner borgere, der får en årsopgørelse, at se den.

Årsopgørelsen lægger hvert år et stort pres på Skats hjemmeside. Men søndag formiddag er ventetiden i bund, oplyser Skat på Twitter.

Årsopgørelsen er dog først officielt klar mandag den 13. marts. Derfor kan der være nogle, der oplever, at de ikke kan få adgang til årsopgørelsen, oplyser Skat.

- Vi tester og finjusterer TastSelv i weekenden, og derfor kan du opleve lidt ustabilitet, som kan betyde, at du møder en side, der fortæller, at der ikke er adgang. Vi beklager, og beder dig prøve igen senere, skriver Skat på sin hjemmeside.

Skat opfordrer til, at man kontrollerer tallene og oplyser, hvis man har ændringer eller tilføjelser. Det gælder for eksempel kørselsfradrag eller børnebidrag.

I løbet af weekenden er det muligt at stille generelle spørgsmål til årsopgørelsen på Facebook og Twitter. Spørgsmålene besvares lørdag og søndag mellem 10 og 16.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx