Af - 19/06-17 04:00

Boligejere kan juble: Nu er det for alvor sælgers markedBoligejere kan juble: Nu er det for alvor sælgers marked

Et stigende antal boliger sælges til et beløb, der er højere end udbudsprisen – og færre købere får nedslag i prisen.

storybild

Det bliver nemmere og nemmere at sælge sit hus i Danmark. (Billede: Henning Bagger)

Mange boligkøbere regner med at få lidt rabat, når de forhandler om prisen. Men i takt med, at der er kommet mere fart på boligmarkedet, er sælgerne blevet knap så villige til at give nedslag. Og i nogle områder er der så stor efterspørgsel, at huse eller lejligheder ligefrem bliver solgt til mere end udbudsprisen – såkaldt overbud.

Antallet af boliger, der sælges over udbudsprisen, er steget med 28 procent fra 2013 til 2016, og køberne hiver også flere penge op af lommen.

ABC til banklån: Kend rådighedsbeløb og gældsfaktor
ABC til banklån: Kend rådighedsbeløb og gældsfaktor

I løbet af de sidste fire år er den gennemsnitlige merpris steget med 15 procent fra 160.000 til 184.000 kroner, viser beregninger fra ejendomsmæglerkæden Nybolig.

- Tallene omfatter handler, som enten er havnet i budrunde, eller hvor køber har valgt at betale mere for at være sikker på at blive ejer af boligen, siger relationschef i Nybolig Thomas Hovgaard, der mener, at udviklingen er et udtryk for et boligmarked, hvor der flere steder er knaphed på boliger.

- Det hænger sammen med, at der generelt er kommet mere gang i boligmarkedet. Renterne er lave, og samtidig er flere danskere kommet i arbejde, siger Thomas Hovgaard.

Det er især i hovedstadsområdet og i Aarhus, at boliger bliver solgt over udbudsprisen.

- De områder, hvor der er flere købere end boliger – som
lejlighedsmarkedet i København – ser vi flertallet af budrunder. Det gælder eksempelvis forældrekøb, når vi nærmer os studiestart, siger Thomas Hovgaard, der dog påpeger, at der stadig er et stykke vej til tiden op til finanskrisen.
Færre får rabat ved købet

Københavns dyre boliger sender køberne vestpå
Københavns dyre boliger sender køberne vestpå

Sælgers marked
Det er stadig kun en lille del af boligerne, der sælges til overbud set i forhold til hele markedet, men et faldende antal afslag peger også i retning af, at boligmarkedet er blevet ‘sælgers marked’.

I perioden fra 2013 til 2016 er antallet af bolighandler med nedslag i prisen faldet fra 39.211 til 36.862 svarende til omkring seks procent.

I kroner og øre giver sælgerne også mindre rabat. Nye tal fra Boligsiden.dk viser, at det gennemsnitlige nedslag for huse for første gang siden maj 2011 er faldet til under 500 kroner pr. kvadratmeter. Det betyder, at du i gennemsnit vil få et nedslag på under 70.000 kroner, hvis du køber et hus på 140 kvadratmeter.

- Kvadratmeterprisen for et hus rundede i april 13.000 kroner for første gang siden finanskrisen, og som en naturlig følge af det falder nedslaget nu til et niveau, der ikke har været lavere i seks år. Samtidig er sælgerne blevet bedre til at prissætte husene rigtigt. Derfor er køberne nødt til at affinde sig med, at de ikke får den rabat, de drømmer om, siger Birgit Daetz fra Boligsiden.dk.

Ejendomsmæglerne har fået endnu mere travlt
Ejendomsmæglerne har fået endnu mere travlt

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx