Af Ritzau - 12/12-16 15:21

Dansk minister kæmper for højere torskekvoter i KattegatDansk minister kæmper for højere torskekvoter i Kattegat

Torsken har det nu så godt, at danske fiskere skal have lov til at fange flere af dem, mener minister.

storybild

Det er særligt torsken, som den danske minister er interesseret i, når han forhandler fiskekvoter med sine ministerkolleger. (Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen)

Fiskekvoterne bør hæves og især for torsk i Kattegat.

Det mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Han er mandag og tirsdag i Bruxelles for at forhandle fiskekvoter på plads for 2017.

Det er kvoter for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, som der skal forhandles om.

- Vi har set en meget positiv udvikling for mange af de vigtige fiskebestande. Derfor er det min klare forventning, at vi kan få en aftale i hus, der giver stabile kvoter og gode betingelser for fiskerne, siger Esben Lunde Larsen.

Særligt torskebestanden har været beskyttet fra fiskeri de seneste år i form af nedskæringer af kvoterne.

Men bestanden er nu ved at have det så godt igen, at kvoterne bør hæves, mener miljø- og fødevareministeren.

Ifølge ham er kvoterne ikke fulgt med bestandens positive udvikling.

- Vi har haft en fornuftig forvaltning af torskebestanden i Kattegat, som er på vej tilbage mod fordums styrke.

- Derfor er det min ambition at få hævet kvoten for torsk, siger Esben Lunde Larsen.

Danmarks Fiskeriforening er også rejst til Bruxelles, og her følger man forhandlingerne med spænding.

Ligesom ministeren er det især kvoterne for torsk i Kattegat, der har dansk interesse.

- Kvoterne for torsk i Kattegat er meget små, men er vigtige for danske fiskere, siger formanden for foreningen, Svend-Erik Andersen.

Derudover håber han på større kvoter for rødspætter, søtunger og jomfruhummer, som også har oplevet en stigning i bestanden.

- Helt generelt håber vi på acceptable, gode fiskerimuligheder for de danske fiskere, siger Svend-Erik Andersen.

Ministrene forventer at være enige om næste års fiskekvoter tirsdag aften.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Åbenhjertig Michael Laudrup: Derfor...
bt.dk
Legendarisk stjerne gør endelig comeback
bt.dk
Efter måneders politisk kaos: Nu får...
bt.dk
Mange har misforstået hot tendens:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx