Af Simon Boas - 31/07-17 12:02

Starbucks dropper verdenskendt kæde - 379 butikker lukkesStarbucks dropper verdenskendt kæde - 379 butikker lukkes

Selv om omsætningen er steget hos verdens største kaffekæde Starbucks, så kan de notere sig et fald i indtjening. Og det får konsekvenser for hundredvis af kædens butikker.

storybild

(Billede: MAST IRHAM)

For i løbet af det kommende år, vil Starbucks ifølge detailmediet Fødevarewatch lukke ned for samtlige af tekæden Teavannas 379 butikker rundt om i verden, som Starbucks købte tilbage i 2012 for 620 millioner dollars svarende til knap fire milliarder kroner.

Lukningen kommer efter, at Starbucks ved seneste kvartalsregnskab kunne præsentere en øget nettoomsætning på fra godt 32 milliarder millioner kroner til 41,8 milliarder kroner. Men en øget omsætning er langt fra ensbetydende med en øget nettoindtjening.

Her kunne man nemlig notere sig et fald fra 4,7 milliarder kroner til 4,3 milliarder kroner.

Men trods den negative indtjening, så udtrykker Scott Maw, der er CFO hos Starbucks, alligevel glæde over kædens udvikling, mens han påpeger, at man havde kalkuleret med en faldende indtjening.

»Starbucks leverede igen rekorddrift og finansielle resultater i tredje kvartal. Kigger vi på tilbagegangen, så var det forventeligt,« siger han i en pressemeddelelse.

Det nye kvartalsregnskab betyder dog, at Starbucks-aktien fredag blev sendt ned med 9,2 procent.

Af pressemeddelelsen fremgår det desuden, at Starbucks på det seneste har åbnet 575 nye butikker, hvilket bringer det samlede antal Starbucks-butikker op på 26.736 i 75 forskellige lande.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Brøndby og FCM dominerer: Her er...
bt.dk
Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Susanne lever med brændende smerter...
bt.dk
Ost trækkes tilbage flere steder i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx