Af - 13/02-14 09:00

Her er de arbejdsløses dom over jobcentreneHer er de arbejdsløses dom over jobcentrene

Kun få ledige mener, at dialogen med jobcentre og a-kasser øger deres muligheder for at få et arbejde, viser ny undersøgelse.

storybild

Dialogen med jobcentret øger ikke muligheden for at få job, mener et flertal af ledige. (Billede: ÅNDAHL TORBEN)

Formålet med landets jobcentre er at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

Men den opgave løser de ikke særligt godt, mener et flertal af danskere, der i løbet af 2013 har været inde i beskæftigelsessystemet.

En ny undersøgelse, som Ase Analyse står bag, viser at kun 17 procent af de tidligere ledige mener, at dialogen med jobcentret har øget muligheden for at komme i job.

Udvalg: Drop papirnusseri og skrankepaver
Udvalg: Drop papirnusseri og skrankepaver

51 procent er derimod uenige eller meget uenige i, at de er blevet hjulpet.

- Det er et udtryk for, at mange mennesker ikke føler, at de fagligt set kan bruge jobcentret til ret meget. De får ikke en kvalificeret vejledning, som forøger deres chance for at komme tilbage til arbejdsmarkedet, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Jobcenter smadrede Helles job-drøm
Jobcenter smadrede Helles job-drøm

De ledige, der har været i kontakt med a-kassen, er heller ikke særligt positive. Her svarer 23 procent, at dialogen har forbedret deres jobmuligheder.

Ifølge Karsten Mølgaard Jensen, der er direktør i a-kassen Ase, skyldes danskernes utilfredshed med beskæftigelses-systemet, at den nuværende lovgivning stiller alt for store krav til kontrol og papirarbejde.

Danskere får arbejde  og scorer kassen i Norge
Danskere får arbejde og scorer kassen i Norge

- Grundlæggende er der det problem, at man behandler folk fuldstændig ens. Det giver en utilfredshed, fordi mange mennesker med rette føler, at der ikke er et tilbud, som er henvendt til deres specifikke situation, siger Karsten Mølgaard Jensen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx