Af - 06/03-14 23:11

Denne type svindel er helt ok ifølge danske ungeDenne type svindel er helt ok ifølge danske unge

Hver sjette dansker kalder det 'i orden' at snyde forsikringsselskabet i en anmeldelse af en stjålet cykel. Det gælder især unge danskere.

storybild

Det er i orden at lyve over for forsikringsselskabet om at en cykel var låst på trods af, at den reelt ikke var det, mener mange danskere. (Billede: OLESEN PETER HOVE)

Lidt små-svindel over for forsikringsselskabet er da ok.

Den holdning er udbredt blandt mange danskere – og især hos unge.

Det viser en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Alm. Brand.

Her er danskerne blandt andet blevet spurgt til, om det er i orden at påstå over for forsikringsselskabet, at en stjålet cykel var låst på trods af, at den reelt ikke var det. Det svarer 14,7 procent ja til.

Her er Danmarkshistoriens vildeste svindlere
Her er Danmarkshistoriens vildeste svindlere

Blandt unge mellem 18 og 29 år er der hele 23,5 procent, der har den holdning.

Over hver sjette i denne aldersgruppe svarer desuden, at det er »sandsynligt« eller »meget sandsynligt«, at de ville overdrive omfanget af en skade til forsikringsselskabet.

- Det er bekymrende og ærgerligt. Mange har den holdning, at det jo bare det store rige forsikringsselskab, og så kan man godt tillade at snyde lidt, siger Hans Reymann-Carlsen, der er underdirektør hos Forsikring og Pension.

Han oplyser til metroxpress, at de danske forsikringsselskaber hvert år afviser erstatninger for omkring en halv milliard kroner, fordi der er tale om svindel.

- Og det er kun toppen af isbjerget, tilføjer han.

Svindel med dankort slår alle rekorder
Svindel med dankort slår alle rekorder

Pia Hom Steffensen, der er privatdirektør hos Alm. Brand, mener det er vigtigt, at danskerne tager en samfundsdebat om, hvad der er acceptabel adfærd.

- Hvis man skriver for meget på skadeanmeldelsen, er vi nødt til at kræve højere præmier, og derfor kommer alle i sidste ende til at betale for meget, siger hun.

Strafferammen for mild forsikringssvindel er op til et år og seks måneders fængsel.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx