Af Ritzau - 18/01-17 10:04

Mærsk-chef tror mest på børsnotering af olieaktiviteterMærsk-chef tror mest på børsnotering af olieaktiviteter

Efter endnu ikke at være kommet i mål med et salg af Mærsks olieaktiviteter, er en anden vej mere sandsynlig.

storybild

Maersk Oil og de øvrige forretningsben i Mærsk-koncernen, der relaterer sig til olie og gas, kan ende som et selvstændigt, børsnoteret selskab. (Billede: Scanpix/Tom Ingvardsen)

Det er efterhånden nogle måneder siden, at A.P. Møller-Mærsk meddelte, at man på sigt vil skille sig af med sine olierelaterede virksomheder.

Siden da er der ikke sket det store, men nu tyder noget på, at en børsnotering kan være på vej.

I et interview med Bloomberg TV i anledning af World Economic Forum løfter koncernchef Søren Skou lidt af sløret for, hvor langt man er i processen.

- Vi arbejder stadig på at finde ud af, hvordan vi skal gribe det an, og vi har givet os selv to år til at finde ud af det.

- Vi ser på alle muligheder, og det mest sandsynlige er nok en børsnotering, men det er for tidligt at sige noget om det, siger Skou i interviewet.

Her nævner han også, at Mærsk her og nu ikke har nogen aktuelle planer om at opkøbe yderligere shippingvirksomheder.

Man venter fortsat på, at købet af tyske Hamburg Süd skal godkendes af konkurrencemyndighederne.

Og når det er sket, skal driften af de to virksomheder integreres, hvilket mindst kommer til at vare 2017 ud.

Den nye strategi for koncernen er, at A.P. Møller-Mærsk udelukkende skal beskæftige sig med transport og logistik.

De olierelaterede aktiviteter udgør lige nu en tredjedel af Mærsk-koncernens samlede forretning, men skal altså sælges fra på den ene eller anden måde.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx