Af Jeppe Elkjær Andersen - 15/09-17 09:24

Danmark får ny butikskæde: Åbner over hele landetDanmark får ny butikskæde: Åbner over hele landet

Tilbage i august stod det klart, at den planlagte fusion mellem de to butikskæder Inspiration og Imerco ikke blev til noget, da konkurrencemyndighederne vendte tommelfingeren nedad.

storybild

(Billede: Asger Ladefoged)

Det har dog ikke fået Inspiration-ejeren, Niels Thorborg, til slå op i banen og give op.

I stedet for Inspiration åbner Niels Thorborg nu en ny butikskæde, mens Imerco overtager 25 af Inspiration-butikkerne.

Nu er det så blevet offentliggjort, hvad Thorborgs nye kæde kommer til at hedde.

Den får navnet 'Værsgo' og kommer til at åbne 1. november i 20 af de gamle butikker fra Inspiration.

Det skriver Finans.dk.

Til mediet fortæller den nye butikskædes administrerende direktør, Søren Ibsen, hvad Værsgo skal bestå af:

»Vores nye kæde bliver en kombination af isenkram og livsstil med et lokalt fokus. Derfor vil den enkelte butikschef få større mulighed for at præge sin butiks indhold, og på den måde bliver Værsgo et stærkt alternativ til de stereotype kæder, hvor alle butikker har det samme udvalg,« siger Søren Ibsen.

Værsgo vil fra dag et have 20 butikker landet over, men der er allerede planer om nye butikker - de skal ligge i Aalborg, Trekantområdet, Fyn og så en et sted i det vestsjællandske.

Søren Ibsen fortæller desuden, at Værsgo vil adskille sig fra Inspiration ved, at de forskellige butikschefer kommer til at få større råderet over deres butik. Derfor er det håbet, at de enkelte butikker vil være mere forskellige fra hinanden, end det var tilfældet med Inspiration.

»Der vil være et fundament af fælles vareudbud i alle butikkerne, men derudover vil der være forskelle fra butik til butik. En Værsgo-butik i Aarhus vil derfor ikke nødvendigvis være helt det samme som en Værsgo-butik i Randers,« siger Søren Ibsen ifølge Stiften.

Herunder kan du se, hvor de nye Værsgo-butikker åbner 1. november.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx