Af Silla Bakalus - 29/03-18 21:09

Millionerne ruller ind hos kendt frisør: Så stor er formuen nuMillionerne ruller ind hos kendt frisør: Så stor er formuen nu

I videoen foroven kan du se Gun-Britt Zeller, da hun aflagde BTs redaktion et besøg for nogle år siden og gav tip til, hvordan man kan klæde sig yngre.

Stil og skønhed: Gun-Britt: Sådan kan du se yngre ud - UDEN botox og kniv

En af kendissernes foretrukne frisører, Gun-Britt Zeller, kan andet end at skabe mirakler med saksen. Hun er også en driftig forretningskvinde. Det viser hendes seneste regnskab, skriver finans.dk.

Millionerne ruller bogstavelig talt ind hos den 67-årige Gun-Britt Zeller, der blev udlært som frisør tilbage i 1967.

Hele 3,2 millioner kroner efter skat lød overskuddet på i hendes holdningsselskab Gun-Britt Coiffure Holding ApS sidste år, ifølge det nyeste regnskab. Og det er bestemt ikke skidt. Det er nemlig sjette år i træk, at Gun-Britt Coiffure Holding ApS kan fremvise et millionoverskud, skriver finans.dk

Der er dog også god grund til at smile for 67-årige Gun-Britt Zeller. Sidste års overskud var nemlig knap en million større end året før, viser regnskabet.

Holdingselskabet ejer blandt andet to af Gun-Britt Zellers andre selskaber, heriblandt Gun-Britt Coiffure aps, der står for driften af Gun-Britt Zellers frisørsalon samt frisørskole. Det selskab gav et overskud på 1,25 millioner kroner før skat.

Dertil kommer, at Gun-Britt Zeller også har selskabet Gun-Britt Products aps, der står for salget af hendes hårprodukter. Her gik salget så godt, at den erfarne frisør kan notere sig for en gevinst på knap 800.000 kroner.

Samlet er egenkapitalen i hendes holdingselskab nu på over 13 millioner kroner.

Foruden sine evner som frisør og forretningskvinde er Gun-Britt Zeller også kendt for sit smukke, grå hår. Hun har været en slags foregangskvinde i Danmark for at gøre gråt hår populært. Og det har været en del af hendes succes.

Det fortalte hun om i 2017 i et interview med Femina.

»Jeg tror godt, jeg kan stå ved, at jeg i hvert fald har været medvirkende til, at kvinder i dag tør have gråt hår. Den tager jeg på mig. Men jeg vil også sige, at gråt hår klæder ikke alle. Det skal man lige huske. Det afhænger meget af ens egne farver. Der er mange ting, der skal falme på samme tid, for at det er smukt. Mens gråt hår vil gøre nogen yngre, vil det få andre til at se ældre ud. Det er det, man skal have blik for. Og det er det, jeg har!,« fortalte hun

Gun-Britt Zeller begyndte selv af blive gråhåret allerede i midten af 20'erne. Og efter at have farvet og farvet sit hår i over 25 år, besluttede hun, da hun fyldte 50, at stoppe med at farve håret.

Selv om hun efterhånden har nået pensionsaldren, har Gun-Britt Zeller tilsyneladende ikke tænkt på at trække sig tilbage endnu. Det fortalte hun i 2016 til Elle.

»Jeg laver alt muligt hele tiden – der skal helst ske noget. Så jeg skal nok finde på et nyt projekt på et eller andet tidspunkt. Foreløbig er det bare at være i det og nyde det og nyde at have en forretning, hvor der er så meget gang i den. Jeg bliver i det, så længe jeg kan se, hvad der klæder mine kunder, og så længe jeg har lyst til det. Så jeg har ikke tænkt mig at stoppe«, fortalte hun.

Kommer man forbi hendes salon, er der derfor fortsat mulighed for at nyde godt af Gun-Britts særlige evner med en saks. Men må grave dybt i lommerne, hvis den kendte frisør skal stå for klipningen. Ifølge hendes hjemmeside koster en klipning af Gun-Britt Zeller nemlig 2.500 kroner.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kvinde reddede to-årig dreng væk fra...
bt.dk
Nægtede at følge...
bt.dk
Filmet på video: Talte prins William...
bt.dk
Dansk Supermarked præsenterer...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx