Af - 20/06-17 06:22

Værste år nogensinde: Verdenskendt kæde bløder millioner i DanmarkVærste år nogensinde: Verdenskendt kæde bløder millioner i Danmark

Den amerikanske kæde Hard Rock Café klarer sig skidt i Danmark, hvor virksomheden taber millioner.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen)

Meget tyder på, at danskerne har mistet interessen for klassisk amerikansk mad - i hvert fald i symbiose med rock and roll. I 2016 kunne den eneste Hard Rock Café på dansk jord nemlig præsentere det værste regnskab nogensinde.

Det skriver Finans.

Claus Meyer taber millioner på Michelin-restaurant
Claus Meyer taber millioner på Michelin-restaurant

Hard Rock Cafés danske datterselskab, der driver restauranten på Rådhuspladsen i København, har genereret overskud i en årrække, men nu har den amerikanske cafékæde tabt penge i Danmark to år i træk. I 2016 kunne det danske datterselskab endda præsentere et rekordstort underskud på over 14 millioner kroner efter skat.

Det er altså tale om en tilbagegang på 17 millioner kroner siden 2014, hvor Hard Rock Café (Denmark) A/S genererede et overskud på 2,3 millioner kroner efter skat. Dermed har Hard Rock Café i Danmark på bare to år mistet en fjerdedel af sin omsætning.

Men det er for tidligt at begræde tabet af Hard Rock Café i Danmark. Meget tyder nemlig på, at ejerne af den populære café-kæde ikke er klar til at give op på den danske afdeling. I løbet af 2016 skød de nemlig 30 millioner kroner ind i det danske datterselskab i håb om at få vendt skuden.

Gør tykt nar af Jensen's Bøfhus' nye logo: - Det ligner godt nok en udsultet, trist ko
Gør tykt nar af Jensen's Bøfhus' nye logo: - Det ligner godt nok en udsultet, trist ko

Hard Rock Café-koncernen er ejet af Seminole-indianerstammen fra Florida i USA, som købte koncernen tilbage i 2007 for 965 millioner dollars, svarende til over seks milliarder danske kroner. Det svimlende beløb har den velhavende stamme tjent ved at drive kasinoer, samt arrangere guidede ture, jagt og fiskeri i de seks reservater, som stammen ejer i Florida.

Hard Rock Café-kæden, som er blevet verdenskendt på deres koncept om at servere klassisk amerikansk mad i lokaler, hvor væggene er prydet med rock'n'roll-memorabilia, har på nuværende tidspunkt 235 caféer fordelt på 60 lande verden over. Udover de populære caféer har koncernen også adskillige hoteller, casinoer og live-koncertsteder.

Kæmpekrise tvinger Jensens Bøfhus til at ændre menukortet
Kæmpekrise tvinger Jensens Bøfhus til at ændre menukortet

Den eneste Hard Rock Café på dansk jord åbnede ved Tivoli på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstoffsgade tilbage i 1995. Sidenhen er caféen dog flyttet til nye lokaler på Rådhuspladsen, hvor man kan finde den i dag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx