Af Ritzau - 24/03-17 18:20

McDonald's Danmark øger fuldfedt overskud med udsalgMcDonald's Danmark øger fuldfedt overskud med udsalg

Salg af restauranter har gjort 2016 til et særdeles godt år for McDonald's i Danmark, viser nyt regnskab.

storybild

McDonald's i Danmark har haft et forrygende år i 2016. (arkivfoto) (Billede: Pressefoto)

De seneste år har McDonald's i Danmark fravalgt selv at drive en lang række restauranter og solgt dem til franchisetagere. Og det har været en særdeles god forretning.

I 2016 steg overskuddet i fra McDonald's danske forretning med ikke mindre end 51 procent til 132 millioner kroner. Det på trods af, at omsætningen - indtægter før udgifter - faldt med over 100 millioner kroner til 314 millioner kroner.

- Faldet i omsætningen kan hovedsageligt tilskrives den strategiske beslutning fra ledelsen om at "genfranchise" 12 restauranter i løbet af 2015 og de sidste fire i 2016.

- På den baggrund faldt omsætningen fra McDonald's-ejede restauranter med 67 procent. Det blev delvist opvejet af øget omsætning fra franchises på 19 procent, skriver McDonald's i sit regnskab.

Mens omsætningen er faldet betydeligt er overskuddet altså steget betydeligt, da franchise-tagere betaler for fornøjelsen af at drive burgerrestauranterne.

Samtidig skal McDonald's ikke stå for udgifterne. Derfor er selskabets antal ansatte mere end halveret til 134 i 2016 og lønudgifterne dermed også nært halveret.

Og så er der kommet penge ind fra salget af bygningerne.

- Ledelsen finder resultatet tilfredsstillende, skriver McDonalds Danmark i sit regnskab.

Selskaber skriver samtidigt, at "system wide sales", der dækker over salget i både selvejede og franchisetageres restauranter, steg med 6,3 procent sidste år.

Hvad den samlede omsætning er, skriver selskabet ikke.

McDonald's har internationalt været i søgelyset for at have unddraget sig skat. I Danmark er det stigende overskud dog også endte i en større skattebillet.

De danske aktiver betalte 34,5 millioner kroner i skat i 2016, svarende til 21 procent af overskuddet.

Moderselskabet er dog ikke gået brødflove fra bordet sidste år. Regnskabet viser, at der i 2016 er betalt 180 millioner kroner i dividende til McD Europe Limited.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx