Af Sebastian Kirk - 16/11-17 15:56

Endelig: McDonald's lancerer længe ventet burger i DanmarkEndelig: McDonald's lancerer længe ventet burger i Danmark

Grundet stigende efterspørgsel har McDonald's indført en helt særlig burger til menukortet.

storybild

McDonald's på Strøget i København. (Billede: Brian Bergmann)

Der er godt nyt til danske vegetarer med hang til fastfood.

McDonald's i Danmark har nemlig lanceret en ny vegetar-burger for at møde en stigende efterspørgsel fra danskere, der i højere grad end tidligere fravælger kød.

»Vi har – især i den seneste tid – oplevet, at en del af vores gæster har efterspurgt en burger, som ikke indeholder kød - så vi kan bestemt også mærke tendensen. Derfor har vi gennem noget tid arbejdet meget målrettet med at udvikle vores eget tilbud til dem, der gerne vil have et alternativ til vores burgere med enten kød eller kylling,” siger Mads Friis, kommerciel direktør i McDonald´s Danmark, i en pressemeddelelse.

'Homestyle Veggie', som den nye burger hedder, indeholder to 'bøffer' fremstillet af blandt andet quinoa, rød peberfrugt og krydderier. Derudover serveres den med citronmayo, rødløg, tomat, salat og emmentaler-ost, så den er altså ikke veganer-venlig.

Den er på menuen fra i dag, den 16. november, i alle landets filialer til 55 kroner.

»Vi vil ikke sætte noget på menuen, som ikke kan leve op til de krav, både vi og vores gæster stiller til den gode og kendte McDonald´s smag. Det er ikke nok at have et grønt alternativ, for selvfølgelig skal en vegetarburger også smage rigtig godt. Derfor tog det lidt tid og mange smagstest af forskellige vegetarbøffer, før vi fandt den rigtige løsning til danskerne,« forklarer Mads Friis.

Homestyle Veggie vil i første omgang være på menuen fra den 16. november frem til den 21. december. Herefter vil den være fast inventar på menuen i 'cirka halvdelen' af de 88 McDonald's-restauranter i landet, mens den i løbet af 2018 vil blive en fast del af sortimentet i samtlige restauranter.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bendtner overrasker med...
bt.dk
Se billederne: Legendarisk hotel...
bt.dk
Glad Astralis-spiller efter triumf:...
bt.dk
Astralis vandt finale: Twitter morer...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx