Af - 11/05-14 12:25; Opdateret: 11/05-14 12:41

Så mange læsere bløder Se og HørSå mange læsere bløder Se og Hør

Salget af det omstridte ugeblad nu ti procent lavere end sidste uge, siger Danmarks største detailhandelsvirksomhed. Nærmer sig grænse, hvor det ikke længere giver overskud

storybild

Se og Hør har soglt ti procent færre blade end i sidste uge - hermed er bladet tæt på ikke at løbe rundt ifølge bladets forretningsplan. (Billede: Mikkel Khan Tariq, Polfoto)

Skandalen med overvågning af kendtes kreditkort tærer voldsomt på ugebladet Se og Hørs salgstal, der nu nærmer sig grænsen for, hvornår bladet ikke længere giver overskud for Aller.

Det foreløbige salg af denne uges blad er faldet yderligere ti procent efter et tilsvarende fald i sidste uge, fortæller Danmarks største detailhandelsvirksomhed Coop - 42 procent af alle dagligvarer i Danmark bliver købt i deres kæder Brugsen, Fakta, Kvickly og Irma.

“10 procent tilbage i forhold til sidste torsdag,” skriver pressechef Jens Juul Nielsen i en sms til metroxpress.

Bladet havner hermed på et salg på cirka 80.000 blade, hvis Coops salg svarer til resten af landets butikker.

metroxpress er i besidelse af Se og Hørs interne forretningsplan fra 2008, hvor der står at man skal sælge netop 80.000 for at bladet giver overskud:

“Break-even ligger helt nede ved et oplag på 80.000 eksemplarer,” lyder det i forretningsplanen, der er lavet efter at Se og Hør i 2007 solgte 188.000 blade hver uge - mere end det dobbelte af, hvad man sælger nu.

I sidste uge, efter de første historier om systematisk overvågning af kendte kom fem, faldt salget også godt ti procent - man er altså nu cirka 20 procent efter et normalt salg på 100.000 eksemplarer.

"Normalt ligger vores salgstal lige omkring 100.000," sagde chefredaktør Niels Pinborg til Ekstra Bladet i sidste uge.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx