Af - 18/02-14 10:34; Opdateret: 18/02-14 11:53

Danske firmaer dømt for snyd med forbrugslånDanske firmaer dømt for snyd med forbrugslån

To danske låne-virksomheder er hver blevet idømt en bøde på 100.000 kroner for vildledende markedsføring af forbrugslån.

storybild

Efter en politianmeldelse fra forbrugerombudsmand Henrik Øe, er to danske låne-selskaber blevet idømt bøder på 100.000 kroner. (Billede: STORMLY HANSEN JESPER)

Forbrugere, der overvejer at tage et forbrugslån, skal oplyses tydeligt om, hvad de reelle udgifter er.

Men de to danske firmaer, LånLet A/S og Selene Finans Danmark A/S, undlod at fortælle deres kunder alle detaljerne om priserne, og derfor er virksomhederne blevet idømt bøder på hver 100.000 kroner ved byretten i Glostrup for vildledende markedsføring.

Dansk firma får giga-bøde for snyd
Dansk firma får giga-bøde for snyd

Det sker efter, at Forbrugerombudsmanden i 2012 politianmeldte selskaberne.

LånLet og Selene Finans Danmark reklamerede begge for forbrugslån på deres hjemmesider. Men de oplyste ikke godt nok om kreditomkostningerne.

Desuden gav de vildledende oplysninger om renten på lånene.

- Når erhvervsdrivende reklamerer for forbrugslån, skal kreditoplysningerne være iøjnefaldende, så forbrugerne let kan sammenligne de forskellige kreditmuligheder og vurdere, hvad lånet betyder for deres økonomi, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Tilbuds-fusk koster firma 35.000 kroner
Tilbuds-fusk koster firma 35.000 kroner

Begge selskabers markedsføring af renten på lånet var vildledende, fordi der stod, at forbrugerne kunne få en rente »fra 7,8 procent«. Selskaberne oplyste imidlertid ikke om, at det var den pålydende rente, der blev markedsført, og ikke den rente forbrugeren rent faktisk skulle betale (debitorrenten).

Virksomhederne oplyste heller ikke om, at den højeste rente i rentespændet var næsten tre gange højere.

- Vi har nu fået dom for, at det altid skal fremgå, hvad det er for en rente, der er vist i markedsføringen. Retten slår desuden fast, at erhvervsdrivende både skal vise den laveste rente og den højeste rente, hvis de vil undgå at vildlede forbrugerne, siger Henrik Øe.

Basisbank A/S, der står bag begge selskaber, udtaler til mx.dk:

- Vi har taget det til efterretning. Der er begået en fejl i 2012. Den er nu blevet rettet, og vi har taget konsekvenserne af det, siger Lars Thuesen, der er direktør i Basisbank A/S.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx