Af - 31/10-14 22:31

Banker tager overpris for risikofrie lånBanker tager overpris for risikofrie lån

Bankerne får kritik for at udnytte samfundets svageste med dyre lån.

storybild

(Billede: Polfoto/DRESLING JENS)

Borgmestre og almennyttige boligselskaber anklager landets banker for at gå over stregen i jagten på indtægter blandt samfundets svageste, skriver Politiken lørdag.

I mange kommuner kan økonomisk trængte borgere nemlig få en kommunal lånegaranti, hvis de ikke har råd til at betale indskuddet på deres lejlighed.

Dermed kan de gå i banken og låne penge, men her bliver de afkrævet rentesatser på 10-15 procent, selv om lånene er baseret på kommunale garantier og dermed absolut risikofrie for bankerne.

- Bankerne misbruger deres betroede position over for en gruppe af svage medmennesker, og det er næsten ikke til at bære, siger Jens Elmelund, direktør i Danmarks største boligselskab KAB, til Politiken.

Nordea efter nedbrud: Folk får deres løn klokken ni
Nordea efter nedbrud: Folk får deres løn klokken ni

Meldingen er den samme fra Boligkontoret Danmark, der forsigtigt vurderer, at der findes 30.000-40.000 af de særlige indskudslån på landsplan.

Et eksempel er en borger fra Hvidovre, hvor renten blev sat til 14 procent, da Nordea i december 2012 oprettede et kommunalt garanteret indskudslån på 9.600 kroner. Oveni skulle Nordea have 2.100 kroner for at stifte lånet. Dermed løb de årlige omkostninger op i 32 procent – og lånet kom til at koste lejeren 5.000 kroner, selv om det var garanteret.

3F: Horrible McDonald's-lønninger var ikke gået i Danmark
3F: Horrible McDonald's-lønninger var ikke gået i Danmark

Nordea understreger over for Politiken, at renten på de særlige indskudslån i februar blev sat ned til 10,25 procent.

Men det imponerer ikke Hvidovres borgmester Helle Adelborg (S). Hun vil have renten ned på 3 procent, og det var også budskabet, da hun tidligere på året skrev til Danske Bank, Nordea, Arbejdernes Landsbank og Kreditbanken i et forsøg på at dem til at sænke renterne, som svingede mellem 10 og 15 procent.

- De var hverken til at hugge eller stikke i, og man skal vist være ansat i Nordea for at se det store fremskridt i, at renten nu er 10,25 procent. Jeg synes faktisk, det er frækt at behandle svage mennesker på denne måde, siger Helle Adelborg til Politiken.

Der er store forskelle på rentesatser og lånevilkår fra kommune til kommune, lød konklusionen, da Boligselskabernes Landsforening undersøgte sagen sidste efterår. Det fremgår, at cirka hver tredje kommune tilbyder garantier for indskudslån for samlet op mod 70 millioner kroner. Spar Nord slog alle rekorder med en rente på 19 procent; den er nu sænket til 13 procent, oplyser banken. I Danske Bank er renten på de særlige lån sat til 12 procent, mens Arbejdernes Landsbank opkræver en rente på 12,75 procent.

Facebook-opdatering koster ansat jobbet efter 15 år
Facebook-opdatering koster ansat jobbet efter 15 år

Nordea er ikke tynget af moralske skrupler.

-Ser du på resten af markedet for den her type af lån, så ligger vi fornuftigt i konkurrencebilledet, når man også tager i betragtning, at der ofte er en større administration forbundet med denne her type af lån og kunder, siger Ken Adrian, leder af bankens privatkundeafdeling, til Politiken.

LÆS OGSÅ: Ryanair får millionbøde for at spare ulovligt på lønnen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx