Af - 10/09-14 09:15

El-biler strømmer ud på de danske vejeEl-biler strømmer ud på de danske veje

Salget af el-biler i Danmark er mere end tredoblet det seneste år, viser nye tal. Men Norge er stadig el-bilernes El-dorado.

storybild

Frank Jensen (S), overborgmester i Københavns Kommune, har fået en Tesla som tjenestebil. (Billede: polfoto/arkiv)

Det er ikke længere et særsyn at møde en el-bil på de danske landeveje. De første otte måneder i år er der kommet 811 Teslaer og andre el-personbiler på gaden. Det er flere end tre gange så mange som i samme periode sidste år, viser tal, som Danske Bilimportører har trukket for metroxpress.

Eurovision-elbiler blev ladet op med dieselolie
Eurovision-elbiler blev ladet op med dieselolie

Nissan Leaf og Tesla Model S er de to suverænt mest solgte modeller og hovedårsagen til, at der er blevet sat strøm til det danske salg af el-biler, siger chefkonsulent i Danske Bilimportører Tejs Laustsen Jensen:

- Det er rigtige serieproducerede biler, som adskiller sig fra de tidligere Ole Opfinder-agtige modeller. Fremgangen er stadig styret af enkelt-faktorer som større indkøb af el-biler hos udlejningsfirmaer og kommuner, men også salg til private – især af Teslaen – kan nu ses i statistikkerne.

København puster nyt liv i elbilen
København puster nyt liv i elbilen

Trods fremgangen halter elbil-markedet i Danmark langt efter Norge, som sidste år indregistrerede over 10.000 el-personbiler, og alene i august i år er der kommet yderligere 1.736 el-personbiler på norske plader. Det svarer til en markedsandel på hele 15,2 procent, oplyser Bilimportørenes Landsforening i Norge. Tilsammenligning udgør el-bilsalget kun omkring en halv procent i Danmark.

Glad Frank Jensen får lynhurtig luksussportsvogn
Glad Frank Jensen får lynhurtig luksussportsvogn

Den store forskel skyldes, at elbil-ejerne i Norge har langt flere fordele end herhjemme, men også at nordmændenes oliemilliarder og velstand gør det muligt for flere bilkøbere at investere i de relativt dyre elbiler, vurderer Tejs Laustsen Jensen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx