18/09-17 08:01

Cypern har rejst milliarder på at sælge statsborgerskaberCypern har rejst milliarder på at sælge statsborgerskaber

Hvis man har penge nok, så kan man indløse et statsborgerskab i EU-landet Cypern, skriver The Guardian.

storybild

København. EU-landet Cypern, der er kendt for sin banksektor og gambling, har ifølge den britiske avis The Guardian rejst fire milliarder euro - 30 milliarder kroner - på at sælge statsborgerskaber til blandt andre russiske rigmænd siden 2013.

Avisen har set en liste over dem, der har fået statsborgerskab under regler, der udløser et statsborgerskab ved en stor investering i landet.

Den er på flere hundrede personer og tæller blandt andre et tidligere medlem af den russiske Duma, grundlæggerne af en større ukrainsk bank og en gambling-milliardær.

- Jeg er ikke imod, at medlemslande giver statsborgerskab eller opholdstilladelse til nogen, der giver et meget særligt bidrag til landet.

- Om det er inden for kunst, videnskaberne eller endda investering. Men det skal gives, ikke sælges, siger det portugisiske medlem af EU-Parlamentet Ana Gomes til The Guardian.

Cypern indførte i 2013, samme år som landets banker var under enormt pres, en lov, der giver alle, der investerer to millioner euro i ejendomme eller 2,5 millioner euro i selskaber eller statsobligationer, statsborgerskab.

Der er ingen krav til sprog eller ophold på Cypern, ud over at man skal besøge landet mindst hvert syvende år.

Praksissen er kendt som "gyldne visa" og er langt fra ukendt. Portugal og Storbritannien har eksempelvis en lignende ordning.

- Alle lande, der tilbyder dette må sikre, at lysten til investeringer ikke skaber et ræs mod bunden, når det kommer til værdier.

- Det betyder, at man må sikre skarpe check af ansøgere. Uden det risikerer man at tilbyde frikort til korrupte og kriminelle, siger antikorruptionsgruppen Global Witness til The Guardian.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx