Af Ritzau - 12/04-17 09:18

Bankmand er ikke genial og skylder ekskonen 600 millionerBankmand er ikke genial og skylder ekskonen 600 millioner

Havde bankmanden Randy Works ydet et "exceptionelt bidrag", kunne han have fået hovedparten af skilsmissebo.

storybild

Retten i London har afgjort, at finansmanden Randy Work ikke er genial, så hans ekskone kan dermed gøre krav på halvdelen af formuen. (Arkivfoto) (Billede: Free)

Den stenrige bankmand Randy Work har nu rettens ord for, at han nok er en begavet mand, men genial er han ikke.

Den afgørelse kan hans ekskone glæde sig over, da det sikrer hende halvdelen af det 1,2 milliarder kroner store bo.

Det skriver flere medier, deriblandt Bloomberg News, der har dækket den finansielle kendis-skilsmisse.

- Jeg finder ordet genial svært i denne sammenhæng. For mig er genial et ord, man gemmer til personer som Leonardo da Vinci, Mozart eller Einstein, skriver dommeren James Holman ifølge Bloomberg.

Havde retten været enig i, at Randy Work var genial, kunne han ifølge britisk lov have ret til at få mere end halvdelen af det fælles bo.

Det kan nemlig gives, hvis den ene af parterne har ydet et "fuldstændigt exceptionelt" bidrag.

Det var Randy Work gået efter, da han beskrev sig selv om et "finansgeni".

Randy Work er tidligere chef for kapitalfonden Lone Star og har tjent milliarder på at handle med specielt japanske aktiver.

Ifølge retten har han bidraget med to milliarder kroner til ægteskabet de seneste 10 år.

Han og ekskonen, Mandy Gray, var sammen i 20 år. De blev skilt, da hun havde en affære med sin fysioterapeut, som hun nu bor med i London.

Dommerne har fundet, at hun er intelligent og selv havde opgivet sin karriere for at flytte med til Japan, hvor Randy Work skabte formuen.

Ifølge The Guardian er London blevet et hotspot for milliardærskilsmisser, da de britiske domstole i højere grad har en tendens til at dele bo midt over.

Flere og flere milliardærer forsøger dog at udnytte klausulen om exceptionelle bidrag til boet.

Ifølge Bloomberg har den tidligere fodboldstjerne Ryan Giggs eksempelvis tænkt sig at bruge samme klausul for at få over halvdelen af formuen i sin forestående skilsmisse.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx