Af Peter Astrup - 10/07-17 17:15

Ekspert efter Silvan-salg: Det kommer det til at betyde for kunderneEkspert efter Silvan-salg: Det kommer det til at betyde for kunderne

Der er ingen grund til at fælde tårer over, at byggekæden Silvan nu er kommet på tyske hænder. Tværtimod bliver det sandsynligvis en glæde for Silvans kunder. Det mener Bruno Christensen, direktør i virksomheden Detailhandels Promotion og ekspert i detailhandel.

storybild

Silvan byggemarked. (Billede: Brian Bergmann)

Det danske Silvan er netop blevet solgt til tyske Aurelius Group, som er en tysk kapitalfond. Silvan var hidtil ejet af danske Stark Group.

»Jeg tror, at vi vil opleve, at kæden bliver mere dynamisk,« forklarer Bruno Christensen og fortsætter:

»Silvan har i mange år været inde i en deroute, hvor man har tabt andele til andre byggekæder. Silvan stod stærkt som brand tidligere, men tabte da Bauhaus kom til. Her styrkedes andre kæders brand også,« siger han.

Bruno Christensen peger på to konkrete fordele, som danske Silvankunder kan glæde sig til. I hvert fald, hvis det går, som han forventer.

»Kæden vil blive udbygget, så der bliver et større vareudvalg på byggemarkedsdelen. Silvan har været igennem nogle år, hvor man ikke rigtig vidste, om man var et byggemarked eller en dagligvarebutik. For at gøre sig attraktive over for kunderne har man forsøgt at tage varer ind, som man også kan finde i dagligvarekæder, men det forventer jeg bliver skåret væk nu,« siger han.

Hvad er det for varer, som du forventer forsvinder?

»Jamen, det er dem, som du også kan finde i dagligvarebutikker. For eksempel rengøringsartikler,« siger Bruno Christensen.

Så kunderne vil opleve, at Silvan får flere varer på byggemarkedsdelen. Men der er en fordel mere.

»Varerne vil sandsynligvis blive billigere. Aurelius Group vil gerne ind og vinde markedsandele som byggemarked, og her vil man bruge prisen for at lokke kunderne til. Sandsynligvis bliver butikkerne også frisket op og gjort mere spændende,« siger Bruno Christensen.

Kan der ligefrem komme priskrig?

»Nej, det tror jeg ikke. Men der vil blive faldende priser.«

 

 

 

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Yahya Hassan afbryder live-tv under...
bt.dk
Superliga-klub med vigtig besked før...
bt.dk
Medie: Prins Charles fik gæster til...
bt.dk
Arriva efter Støjbergs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx