Af Ritzau - 03/04-17 06:01

Ved du hvordan? Sådan genanvender du korrektVed du hvordan? Sådan genanvender du korrekt

Der findes specifikke retningslinjer for, hvordan du bør genanvende plast, glas og metal. Bliv klogere på reglerne og de gode råd her.

storybild

Det er vigtigt at få genanvendt på mange metarialer som muligt. (Billede: Colourbox)

I hverdagen er det vigtigt at sortere sit affald, så man får genbrugt så meget som muligt.

Plast, glas, metal, pap og papir er nogle af de vigtigste hverdagselementer, som vi skal huske at genanvende for at passe på miljøet, men der er også undtagelser under de forskellige kategorier.

Det fortæller Marianne Ladekarl Thygesen, der er AC-tekniker i cirkulær økonomi og affald hos Miljøstyrelsen.

Ved plast skelner man eksempelvis mellem bød og hård plast. Hvor man i nogle kommuner gerne må blande disse to typer sammen, vil andre kommuner gerne have det adskilt.

Heldigvis er der en god måde at skelne blød og hård plast fra hinanden.

- I nogle kommuner har man lavet en tommelfingerregel til borgerne om, at hård plast kan man tromme på, og blød plast kan du binde knuder på, siger Marianne Ladekarl Thygesen.

Undersøg derfor, hvordan reglerne i din kommune lyder, før du blander plasttyperne sammen.

Glas er også vigtigt at få smidt i glascontainerne, men ifølge Marianne Ladekarl Thygesen er det ikke alt glaslignende materiale, der skal i den container.

- Keramisk glas som ildfaste fade må ikke komme i glascontaineren, fordi det ikke kan blive genanvendt på samme måde som alt glas, siger hun og fortsætter:

- Porcelæn tror nogen også skal i glascontaineren, men det er vigtigt, at man ikke gør det, fordi det ødelægger det andet glas, når det skal genanvendes. Det skal på genbrugspladsen i stedet for.

Heller ikke spejle eller stentøj må komme i glascontaineren. Der skal nemlig ikke meget af disse typer glas til, for at al den indsamlede glas bliver ubrugelig.

Både pap og papir er også nemt at genanvende, men mange danskere har tendens til at tro, at pizzabakker skal i papcontaineren.

Sådan forholder det sig dog langt fra, og ifølge Marianne Ladekarl Thygesen er pizzabakker "den store synder i forhold til pap".

Ved metal er der ikke nogen særlige regler at være opmærksom på, andet end at visse kommuner tillader man stanniol i metalaffald.

Mens man ved de fleste affaldscontainere også kan finde særlige beholdere til batterier, så kan det være sværere at vide, hvad man skal gøre ved elpærerne.

Ifølge Lyskildebranchens Forening (LWF) er der dog klare regler.

Glødepærer og halogenpærer skal afleveres i dagrenovationen, mens LED-retrofit, sparepærer og lysstofrør alle skal afleveres på genbrugsstationen eller i en speciel indsamling.

Bliv klogere på, hvordan du sorterer dit affald korrekt i din kommune på hjemmesiden sorterditaffald.dk, som kan guide til hver kommunes regelsæt.

Fakta: Eksempler på affaldssortering:

- Plast: Drikkeflasker, beholdere og dunke til rengøringsmidler, cd-æsker, plastbakker fra kød og frugt.

- Metal: Dåser, aluminiumsbakker, fyrfadslys, kapsler.

- Glas: Ødelagt drikkeglas, opbevaringsglas til madvarer, som gerne må skylles og vinflasker. Man kan med fordel tage låget af glas og flasker, men man behøver det ikke.

- Pap: Skotøjsæsker, papkasser, køkkenrulle-rør, æggebakker.

Kilde: Miljøstyrelsen og sorterditaffald.dk.

/ritzau/FOKUS

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx