25/09-14 15:09

IC4-skrotning kan føre til DSB-konkursIC4-skrotning kan føre til DSB-konkurs

Magnus Heunicke tror ikke på, at IC4 har den værdi, som toget er vurderet til i DSB's regnskab.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

IC4-togene er ikke det værd, de er oplistet til i DSB's regnskab, og en ned- eller afskrivning af togene kan i yderste konsekvens føre til, at selskabet går konkurs.

Sådan lyder den opsigtvækkende melding fra transportminister Magnus Heunicke (S) under et samråd i Folketingets Transportudvalg.

- Jeg tvivler ganske gevaldigt på, at disse tog kan udgøre en værdi på fire en halv milliard kroner, for jeg tvivler ganske gevaldigt på, at de kan opfylde det formål, de er indkøbt til, nemlig intercitydrift, erklærer ministeren.

Heunicke: Ingen forhandlinger før IC4-afklaring
Heunicke: Ingen forhandlinger før IC4-afklaring

DSB har igangsat en ekstern undersøgelse af IC4 og lillebroren IC2, som ventes færdig inden nytår. Og ministeren forventer, at den vil medføre en markant nedskrivning af togets værdi.

- Hvis IC4 bliver nedgraderet eller måske helt bortrangeret - de fleste håber på det sidste, mig selv inklusiv - så er de ikke fire en halv milliard kroner værd, men langt mindre.

- Hvis man så ikke kan finde midler til DSB for at dække det underskud, så vil DSB ikke være en solvent virksomhed, konkluderer Magnus Heunicke.

Heunicke vil lave
Heunicke vil lave "reelt alternativ" til IC4

Han afviser derfor også, at man blot kan skrotte IC4 og IC2, da det vil medføre et regnskabsmæssigt tab på 4,6 milliarder kroner.

- Derfor kan man ikke bare sige, vi skal skrotte IC4, for det koster fire en halv milliard kroner, og hvis et statsejet selskab går bankerot, så hæfter samfundet Danmark for gælden. Så pengene skal findes, lyder det fra Magnus Heunicke, som tilføjer:

- Man kan jo lukke øjnene og så håbe på, at togene bliver væk. Men når man åbner dem igen, så er de der stadig.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx