04/12-17 15:39

Finansiel Stabilitet vil have 375 millioner fra banktopFinansiel Stabilitet vil have 375 millioner fra banktop

Roskilde Banks tidligere ledelse skal tilbage i retten, da Finansiel Stabilitet har anket erstatningskrav.

storybild

København. Finansiel Stabilitet og dets administrerende direktør, Henrik Bjerre-Nielsen, har ikke opgivet at få erstatning fra den tidligere ledelse i Roskilde Bank.

Den tidligere ledelse blev ellers i november i Østre Landsret frifundet for et erstatningskrav på en milliard kroner fra Finansiel Stabilitet - statens skraldebank, der overtog resterne efter Roskilde Bank, da denne kollapsede under finanskrisen.

- Vi forventer at få et bedre økonomisk resultat i Højesteret, altså at få tilkendt en erstatning. Det er derfor, vi anker.

- Det gør vi, fordi vi vurderer, at Østre Landsret har været tæt på at give os en erstatning.

- Men vi havde ikke dokumenteret vores tab korrekt. Det har vi tænkt os at gøre denne her gang, og så forventer vi også et andet resultat, siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Han fortæller, at det nye krav lyder på 375 millioner kroner, da man har valgt ikke at anke frifindelsen af revisionsfirmaet EY og en tidligere direktør.

Dermed er det kun den tidligere ledelse - altså privatpersoner - som Finansiel Stabilitet kræver beløbet af.

- Det kan selvfølgeligt være tvivlsomt, om de kan betale 375 millioner kroner, hvis de taber. Men vi vurderer, at de har beløb af en vis størrelse.

- Kan de så dokumentere, at de ikke kan betale, skulle de tabe, så må vi jo finde en ordning, siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Finansiel Stabilitet har ført en stribe erstatningssager mod tidligere ledelser fra danske banker, som selskabet måtte overtage efter finanskrisen.

Det har kostet over 200 millioner kroner indtil nu, og den udgift er blevet kritiseret, da sagerne kun har haft ganske begrænset succes.

- Vi er klar over, at vi bruger et væsentligt millionbeløb på retssager. Men jeg synes, man skal erindre, at staten garanterede svimlende 4000 milliarder kroner for Roskilde Bank og senere resten af sektoren under finanskrisen.

- Det er et stort beløb, og der er også tabt store beløb i Roskilde Bank. Så jeg synes, man skal sætte advokatomkostningerne i forhold til dem, siger Henrik Bjerre-Nielsen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx