Af Mads Brandsen - 12/10-17 09:38

IKEA buldrer derudaf: Nu kommer kæden med to overraskende nyhederIKEA buldrer derudaf: Nu kommer kæden med to overraskende nyheder

Fremover kan der blive længere imellem, at indkøbet af en Billy-reol ledsages af en portion kødboller med kartoffelmos, tyttebær og flødesauce i restauranten.

storybild

(Billede: AXEL HEIMKEN)

IKEA pønser nemlig på hele to nyheder, hvoraf særligt den ene – ifølge selskabets globale administrerende direktør – er den største forandring nogensinde i måden, IKEA driver forretning på.

I fremtiden vil IKEA ikke blot sælge sine produkter gennem varehusene og sin egen webshop, men også gennem eksterne netbutikker.

LÆS OGSÅ: Nu taler Anna Mee ud efter bryllups- og festlokalefidus: 'Jeg tænkte ikke over det'

”Det er den største udvikling i, hvordan kunderne møder IKEA, siden konceptet blev grundlagt,” siger administrerende direktør i Inter IKEA, Torbjörn Lööf, til Financial Times.

Foruden de nye digitale tider, sætter IKEA også skub i planerne om flere butikker centralt i storbyer, hvor der kan være langt til nærmeste store IKEA-varehus, der typisk ligger i udkanten af byerne.

Når IKEA i 2020 åbner sit sjette danske møbelmekka på Fisketorvet i København, får kunderne 37.000 kvadratmeter at boltre sig på. Det er på størrelse med 'normale' IKEA-varehuse, men København bliver alligevel foregangsby, har administrerende direktør i IKEA Danmark Dennis Balslev tidligere sagt til Bo Bedre:

»Vi har vist alle vores andre kollegaer i IKEA-verdenen, hvad det vil sige at flytte et varehus ind i byen. Det er der meget stor interesse for, og Danmark er et pilotland på, om det kan lade sig gøre at komme ind i downtown.«

Allerede næste år vil IKEA forsøge at sælge sine varer via eksterne netbutikker, men ifølge Financial Times er det dog endnu uvist hvilke. Der har været spekuleret i blandt andet Amazon, men det ønsker Torbjörn Lööf ikke at bekræfte.

Ifølge IKEA Danmarks pressevagt bliver det ikke herhjemme, at kæden i første omgang gør sig erfaringer med netsalg. Der er ingen aktuelle planer om at sælge IKEA-varer på danske hjemmesider, men hvis udenlandske hjemmesider begynder at føre dem, vil danskere selvsagt også kunne bestille herfra.

Sidste regnskabsår satte IKEA Danmark rekord med en omsætning på fire milliarder kroner og et overskud på 226 millioner kroner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx