Af Amalie Abildgaard - 08/08-17 18:12

Karsten Ree har tjent 650 millioner i år - på en meget simpel måde Karsten Ree har tjent 650 millioner i år - på en meget simpel måde

Rigmanden forstår stadig at tjene penge.

storybild

Karsten Ree har tjent 650 millioner på aktier. (Billede: Mathias Løvgreen Bojesen)

Erhvervsmanden Karsten Ree har haft et forrygende aktieår, hvor han indtil har indtjent svimlende beløb på 650 millioner.

Det skriver Finans.

Store sats på den kinesiske handelsportal Alibaba og tech-aktier som Apple, Amazon, Alphabet og Facebook er skyld i den store fortjeneste.

»Den anden dag var jeg sgu oppe i 900 millioner kroner i fortjeneste. Men jeg har altså oparbejdet et tab på dollar på 225 millioner kroner, der skal trækkes fra. Mit overskud for året lige nu er cirka 650 millioner kroner for de første syv måneder. Det stammer hovedsageligt fra Alibaba og mine tech-aktier,« siger Karsten Ree til Finans.

Milliardæren er dog ikke helt oppe at ringe over sit aktieår, da BT fanger ham i London over FaceTime.

»Er de så særligt gode? Det der går pænt i øjeblikket, er noget jeg har ventet på skulle ske i tre år,« siger Karsten Ree og henviser til sine Alibaba-aktier.

Selv om Karsten Ree lige nu har tjent penge på aktier, har erhvervsmanden også været ude for at tabe penge. Senest skete det ifølge ham i 2016, hvor han kom ud med et 'lille minus'.

»Jeg har en lidt ambivalent holdning til aktiemarkedet. Når det går dårligt, så 'panikker' jeg ikke. Jeg tager det meget tilbagelænet,« siger rigmanden, der var ejer af 'Den Blå Avis', og i dag ejer ugebladet 'Tæt på'.

Karsten Ree fortæller desuden, at når han handler aktier, foregår det ikke bag dusinvis af computerskærmen, men han bruger noget så simpelt som sin iPhone til at lave sine investeringer.

»Jeg har engang sagt i 'Janni & Karsten' (tv-program der blev sendt på Kanal 5, red.), at jeg kunne tjene en million om dagen på min iPhone. Det har holdt siden,« siger Karsten Ree, der er gift med Janni Mathorne Christensen.

Af gode råd har Karsten Ree særligt et, han selv investerer ud fra.

»Verden kan kun blive bedre for industrier, og derfor bliver de fleste aktier ved med at stige,« siger den 72-årige erhvervsmand.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx