Af - 19/08-14 21:04

Sur medarbejder tog hævn over chefen på FacebookSur medarbejder tog hævn over chefen på Facebook

En tidligere restaurant-medarbejder, som hævdede, at arbejdsgiveren skyldte ham penge, tog hævn på firmaets Facebook- og Twitterprofil.

storybild

En tidligere medarbejder på denne pub tog hævn over sin arbejdsgiver - på sociale medier. (Billede: HOW)

En kommentar fra en bruger på Twitter siger det hele: “Business rule #1: Don’t p**s off staff who control your social media.” (Forretnings-regel #1: Lad være med at skide på ansatte, der kontrollerer dine sociale medier, red.)

Men det var præcis, hvad der skete, da en tidligere ansat hos gastro-pubben House of Wolf i London for nylig valgte at tage hævn over sin arbejdsgiver, som ifølge medarbejderen ikke havde udbetalt hans løn.

Det skriver London Evening Standard.

Hysterisk kvinde tog 'sød' hævn over utro ekskæreste
Hysterisk kvinde tog 'sød' hævn over utro ekskæreste

Han havde adgang til virksomhedens Facebook- og Twitterprofil, og her skrev han en lang række provokerende beskeder, som røg ud til tusindvis af pubbens følgere:

- Hos House of Wolf elsker vi at behandle folk med respekt og opføre os ordentligt… eller nej, vent. Det gør vi ikke! Vi malker folk for penge! Hahaha, SUCKERS!”, skrev den tidligere medarbejder blandt andet med virksomheden som afsender.

- Tag ikke på House of Wolf. Vi tager overpriser for cocktails og gør grin med dig, fortsatte han.

Mobbeoffer tager hævn: Serverer cupcakes fyldt med sæd
Mobbeoffer tager hævn: Serverer cupcakes fyldt med sæd

Efterfølgende havde den stærkt frustrerede mand hacket pubbens hjemmeside og uploadet et banner med ordene:

- Dette vil forblive på hjemmesiden, ind til du betaler mig. Hold venligst din aftale og betal.

Nu ser det dog ud til, at problemerne er løst, for de bitre beskeder er blevet fjernet på sociale medier samt firmaets hjemmeside.

I mellemtiden har pubben fået nye ejere.

- Vi købte stedet sidste mandag sammen med den hacking, der var relateret til de tidligere ejere. Hvis jeg ikke ejede stedet, ville jeg også grine af det, udtaler Greg Barry til London Evening Standard.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx