28/05-14 18:21

Bud på bedre ejendomsvurderinger bliver forsinketBud på bedre ejendomsvurderinger bliver forsinket

Først 1. september kan regeringens ekspertudvalg være klar med bud på bedre offentlige ejendomsvurderinger.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Regeringens ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til fejlbehæftede ejendomsvurderinger, bliver forsinket, oplyser Skatteministeriet. Udvalgets rapport skulle være færdig inden 1. juni, men forventes nu offentliggjort i starten af september.

Ifølge ekspertudvalgets formand, Peter Engberg Jensen, er opgaven så kompleks, at der er brug for mere tid.

Skat indrømmer alvorlig brøler
Skat indrømmer alvorlig brøler

- Det er ingen hemmelighed, at vi har fået en yderst kompleks opgave, som får stor betydning for den offentlige ejendomsvurdering i Danmark. At datagrundlaget for vurderingerne har en høj kvalitet, er helt afgørende for at lykkes med opgaven.

- Derfor ønsker vi at bruge noget ekstra tid på arbejdet med at kvalificere datagrundlaget og de statistiske modeller, siger Peter Engberg Jensen i en pressemeddelelse.

Udvalget er sat i verden for at komme med bud på, hvordan de offentlige ejendomsvurderinger kunne forbedres. Det skete i kølvandet på afsløringerne af, at vurderingerne var fulde af fejl.

Skatteminister Morten Østergaard (R) deler formandens opfattelse af, at det er afgørende for borgernes tillid til vurderingssystemet, at udvalgets anbefalinger hviler på et stærkt fagligt fundament.

Modehus' milliondyre pragt-adresse ryger på tvang
Modehus' milliondyre pragt-adresse ryger på tvang

EL støtter Holger K-plan for ejendomsvurderingerne
EL støtter Holger K-plan for ejendomsvurderingerne

- Tilliden til ejendomsvurderingerne er helt afgørende for regeringen. Det er derfor vigtigt, at udvalget får den tid, det tager at udarbejde de bedst mulige anbefalinger til forbedringer af ejendomsvurderingssystemet, siger Morten Østergaard i meddelelsen.

Planen er at indlede politiske drøftelser og fortsat lovgive om udvalgets anbefalinger og de resterende dele af udspillet Tillid til ejendomsvurderingerne i efteråret 2014.

Den konkrete dato for offentliggørelsen af udvalgets rapport og anbefalinger meldes ud i august 2014.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx