Af - 21/01-14 10:33

P-selskaber skrev bøder trods dankort-nedbrudP-selskaber skrev bøder trods dankort-nedbrud

Selvom Dankort-systemet var nede i hele landet i går, blev der stadig uddelt P-bøder hos private P-selskaber.

storybild

Du skulle være sikker på at have mønter nok i går, hvis du ville parkere på City Parkeringsservices pladser. (Billede: Polfoto)

Danmark var i går ramt af et landsdækkende nedbrud af Dankort-systemet i en halv dag. Især ubemandede betalingssystemer som billetautomater var ramt, og det var ikke muligt at bruge betalingskort i langt de fleste af dem.

Dankort-krise koster millioner
Dankort-krise koster millioner

Det fik DSB til at melde ud, at der ikke ville blive udskrevet bøder i går, men samme hjælp var der ikke at hente hos parkeringsselskaberne.

Ifølge DR blev der nemlig flittigt uddelt P-bøder som vanligt, selvom det ikke var muligt at betale med kort i automaterne.

- Vores automater kan også tage imod mønter, så vi har opkrævet betaling og udstedt afgifter som enhver anden dag, siger Thomas Larsen, regionschef i City Parkeringsservice København.

- Forestil dig, at du gik ind i dit supermarked og ikke betalte for varen, når du gik ud, svarer han på spørgsmålet, om det er rimeligt over for kunderne.

For groft? EuroPark høstede p-bøder fra storm-ofre
For groft? EuroPark høstede p-bøder fra storm-ofre

På de parkeringspladser, der administreres af kommunerne, blev der udvist mere nåde over for bilisterne. I Aarhus blev der således ikke udskrevet nogle bøder.

- Der er så få, der har mønter på sig i dag, så derfor besluttede vi, at alle parkerede gratis, siger Niels Richard Madsen, der er ekspeditionssekretær i Trafik og Veje i Århus til dr.dk.

P-selskaber betaler for at kunne give dig p-bøder
P-selskaber betaler for at kunne give dig p-bøder

I København var det muligt at betale med dankort, da terminalerne i parkeringsstanderne har mulighed for at operere offline.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx