Af - 30/03-14 13:07

Top-økonom: - Vi kan ikke forudsige noget som helstTop-økonom: - Vi kan ikke forudsige noget som helst

'Vi kører i en bil, som vi ikke kan finde ud af at styre,' mener en af verdens hotteste økonomer i et interview med Politiken.

storybild

Den tjekkiske økonom Tomas Sedlacek. (Billede: AP/dpa)

- Vi prøver at hele sårene efter krisen med den samme medicin, som gjorde os syge. Vi beder de samme mennesker, som skabte krisen, om at reparere skaderne.

Sådan siger den tjekkiske top-økonom Tomas Sedlacek, der betragtes som en af de hotteste indenfor sit fag netop nu, i et interview med den danske avis Politiken. Og han taler vel at mærke om sine egne kolleger og for den sags skyld sig selv – nemlig økonomerne.

Toupé-advokat  sagsøger 'Wolf of Wall Street' for 135 millioner kroner
Toupé-advokat sagsøger 'Wolf of Wall Street' for 135 millioner kroner

Netop økonomernes rolle i samfundsdebatten er blevet et diskussionsemne i finanskrisens efterdønninger, og kritikere har med ironisk distance kaldt økonomerne for 'vor tids profeter'. I interviewet med Politiken understreger Sedlacek, at økonomerne ikke kan spå om fremtiden:

- Den nøgne sandhed er, at økonomer burde sige: Tilgiv os, for vi ved ikke, hvad vi gør. Vi forstår ikke markedet, og vi kan ikke forudsige noget som helst. Sagt på en anden måde: Vi kører i en bil, som vi ikke kan finde ud af at styre.

Er finanskrisen slut? Se danskernes svar
Er finanskrisen slut? Se danskernes svar

Netop anerkendelsen af, at økonomer ikke er overdommere, der kan vurdere, om den ene eller den anden politiske løsning er den rigtige, er ifølge Sedlacek vigtig for at undgå fremtidige finanskollapser som det, der ramte Wall Street og derefter resten af verden tilbage i 2008.

- Problemet er, at vi har troet blindt på den økonomiske videnskab. Vi troede, at økonomer vidste, hvad der skulle til for at sætte gang i væksten. Men vi ved ingenting. Økonomi er teorier, mulige forklaringer på verden, ideologier, tro. Det er alt, hvad økonomien er, mener Tomas Sedlacek.

Finanskrise: Flere konkurser end sidste år
Finanskrise: Flere konkurser end sidste år

Sedlacek var økonomisk rådgiver for Tjekkiets daværende præsident Václav Havel i starten af årtusindet og slog for nylig igennem som økonomisk, filosofisk og etisk tænker med bogen 'Economics of Good and Evil'. I dag arbejder han i den tjekkiske bank CSOB.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx