Af Sebastian Bjerring Jensen,Christian Hansen - 22/12-17 16:47

Julekunder er rasende på stor dansk webshop: 'Magen til useriøs forretning!'Julekunder er rasende på stor dansk webshop: 'Magen til useriøs forretning!'

Adskillige kunder hos en kendt dansk webshop har ikke fået deres julegaver endnu.

storybild

(Billede: Henning Bagger)

Webshoppen CDON.com er forsinket med deres ordreleveringer, og det har fået en lang række kunder til at tordne mod virksomheden på Facebook og Trustpilot.

Forsinkelsen betyder, at en masse julegaver ikke er nået frem til de danske hjem, og da juleaften ligger på søndag, er det snart for sent.

På Trustpilot, hvor du kan anmelde virksomheders troværdighed fra 1-5 stjerner, bliver der i disse dage langet et utal af 1-taller afsted. Brugeren 'darkalfen' er en af dem, der har givet CDON.com bundkarakten, og vedkommende skriver:

'Bestilte dukkehus som julegave 3/12-2017. Siden har ordren stået som behandlet, idag er ordren ændret til annulleret. Uden at vi er blevet gjort opmærksom herpå. Vi får ikke svar på mails, og der er intet nr at fange dem på.Magen til useriøs forretning skal man lede længe efter'

Også brugeren 'Anne Mette' har ventet over en uge på en julegave til sin niece:

'Køb aldrig noget hos CDON. Jeg kan tilslutte mig de andres dårlige anmeldelse af CDON. Jeg bestilte den 13. December og har ikke modtaget pakken endnu. Det er en julegave til min niece, og i sidste ende ødelægger hendes jul. Jeg skrev til deres kundeservice den 19. Dec og har ikke modtaget en mail med svar endnu,' skriver brugeren 'Anne Mette' i anmeldelsen, hvor hun giver CDON.com et 1-tal.

Flere julekunder tilslutter sig koret på Facebook:

Metroxpress har konfronteret CDON.com med de vrede kunder, og de oplyser i et mailsvar, at det er klar over den uheldige situation:

»Vi håndterer store ordrevolumer i denne juletid, og vi arbejder selvfølgelig meget hårdt for, at alle kunder modtager deres ordrer så hurtigt som muligt. Det er absolut hovedparten af alle kunder, der har modtaget sine ordrer i god tid, men et lille antal af vores kunder har måtte vente længere end normalt. Vi undskylder for dette,« skriver CDON.com.

Det er dog ikke første gange, at CDON.com har rod i juleleveringerne. I 2015 kunne BT beskrive en nærmest identisk situation, hvor et utal af danskere måtte kigge langt efter deres julegaver.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bendtner overrasker med...
bt.dk
Dansk forfatter fik et chok: Havde...
bt.dk
William og Kate forundrer: Bryder...
bt.dk
BTs karakterer efter vildt brag i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx