Af - 17/01-17 04:00

Unge raser over voldsomt prishop på DSB-billetterUnge raser over voldsomt prishop på DSB-billetter

Reform af taksterne på Sjælland sender priserne i vejret med op til 87 procent for unge togrejsende.

storybild

For en del unge betyder det nye takstsystem på Sjælland, som trådte i kraft 15. januar i år, at det bliver markant dyrere at tage toget hjem til mor og far eller vennerne. (Billede: Scanpix/arkiv)

Med et pennestrøg er det blevet markant dyrere for mange unge mellem 16 og 25 år at tage toget for at besøge familie og venner på Sjælland.

Fra den 15. januar i år er hele Sjælland samt Møn, Lolland og Falster blevet til ét takstområde. Det betyder, at unge ikke længere kan købe billige ungdomsbilletter til rejser på Sjælland, da ungdomsbilletterne kun gælder rejser mellem forskellige takstområder, for eksempel mellem Sjælland og Fyn.

Nyt rejsekuk forvirrer både pendlere og DSB
Nyt rejsekuk forvirrer både pendlere og DSB

Det betyder eksempelvis, at en togtur på 63 kilometer fra Haslev til København H er steget med hele 87 procent fra 39 kroner til 73 kroner, bekræfter Movias centerchef Eskil Thuesen over for metroxpress.

Prisstigningerne bliver ikke ligefrem vel modtaget på DSB Ungs facebook-side, hvor ord og vendinger som ’WTF’, ’grotesk’ og ’fuckpis’ er blandt reaktionerne.

- Når man er på SU, er prisstigningen voldsom, siger 21-årige Ronja Rose Ravnskov, som bor og studerer i København.

Tog-logik: Pendlere med korte rejser skal betale mest
Tog-logik: Pendlere med korte rejser skal betale mest

Før den 15. januar kostede det hende 50,5 kroner at tage toget hjem til forældrene i Sorø. I dag er prisen 91 kroner eller 72,80 kroner, hvis hun kan rejse uden for myldretiden.

- Jeg er politisk aktiv og skal også til en del møder på Vestsjælland, så det bliver altså til mange penge på en måned, siger hun.

Med et Ungdomskort - et pendlerkort for 16-25-årige og studerende – til 627 kroner om måneden kan unge købe billetter til børnepris; cirka halv pris. Men det er en dårlig deal, siger Ronja Rose Ravnskov:

Pendlertalsmand: Der bliver lagt betalingsring om kollektiv transport
Pendlertalsmand: Der bliver lagt betalingsring om kollektiv transport

- Jeg har ikke over 600 kroner til et Ungdomskort. Oveni vil jeg jo skulle betale børnepris for mine øvrige rejser på Sjælland.

Ikke alle unge på Sjælland bliver ramt af prisstigninger som følge af reformen. For eksempel bliver det tre kroner billigere at tage toget fra Nakskov til Nørrepost St. i København en almindelig hverdag og hele 27 kroner billigere - svarende til et prisfald på 21 procent – hvis man har mulighed for at rejse uden for myldretiden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx