23/11-17 08:18; Opdateret: 23/11-17 09:06

Ejendomsskatterne ses stige med over en milliard i 2018Ejendomsskatterne ses stige med over en milliard i 2018

Ejendomsskatterne forventes at sige mærkbart næste år i takt med prisudviklingen på boligmarkedet.

storybild

Antallet af milliarder, der kommer i kassen fra ejendomsskatter, stiger. Free/Colourbox

København. Staten får stadig flere penge i kassen fra ejendomsskatter, hvis man måler på det antal kroner og ører, der lander i statskassen.

Ejendomsskatterne steg marginalt til 28,5 milliarder kroner i 2017. I 2018 forventes de dog at ramme 29,7 milliarder kroner. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik.

Undersøgelsen viser de samlede ejendomsskatter, og de er steget betragteligt de sidste mange år.

- Ejendomsskatterne består af grundskyld, som i 2017 udgjorde 89 procent af det samlede provenu fra ejendomsskatter, og dækningsafgifter, som betales for blandt andet forretningsejendomme.

- Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af faldende dækningsafgifter, skriver Danmarks Statistik.

I 2017 steg den værdi, der blev afkrævet ejendomsskatter fra, den såkaldte "afgiftspligtige grundværdi" med 0,4 procent til 1064 milliarder kroner. Den forventes at stige med 4,8 procent i 2018.

- I 2016 og 2017 var ejendomsværdiskatten fastfrosset som følge af usikkerheden omkring opgørelsen af ejendomsværdierne.

- Men i udgangspunktet er det ikke tilfældet næste år, hvor Danmarks Statistik forventer, at vi skal betale 5 procent ekstra i ejendomsværdiskat, skriver cheføkonom hos Dansk Erhvervs Steen Bocian i en kommentar.

Ejendomsskatterne er dog langt fra fulgt med boligpriserne, da skatterne er reguleret, så de maksimalt kan stige med en vis procentsats.

Det betyder ifølge Danmarks Statistik, at hvis beskatningen af et hus er steget med den maksimale skatteprocent hvert år siden 2002, er den "afgiftspligtige grundværdi" steget med 123,6 procent i 2018.

Undersøgelsen viser dog, at staten får flere af sine penge fra ejendomsskatter.

- Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007. Andelen har siden 2009 har ligget mellem 2,7 og 3,0 procent, skriver Danmarks Statistik.

I 2005 var andelen under 2,3 procent.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx